Kalvarierne er en del af et såkaldt Kirkeområde (Enclos paroissal), der foruden kalvarierne består af kirken, kirkegården og ofte et benhus. Men ikke alene kalvarierne er særegne for Bretagne, det er kirkearkitekturen også. Det vil kunne ses på billederne. Mange af kirkerne har glasmalerier fra de seneste par hundrede år, og jeg indsætter også nogle eksempler på dem. Kunsthistorisk og ikonografisk er de virkelig interessante! Mange kirker kunne være vist, men her har jeg mest koncentreret mig om de kirker, som ligger i forbindelse med kalvarierne.
I Danmark afbildes Lidelseshistorien i vore kirker på altertavler i det, vi kalder “den figurrige golgatascene” og i kalkmalerier. I Bretagne afbildes den i granit ude på kirkegården! Aase kalder dem “udendørs altertavler”. De er fremstillet fra midten af 1400-tallet og frem i 1600-tallet. Det er hverdagskunst, men det er også verdenskunst! Enkle, grove og alligevel betagende i al deres umiddelbarhed. Jeg hørte om dem første gang i kunsthistorie på seminariet, og har været optaget af dem lige siden. I 2005 fandt vi frem til nogle, og dengang købte jeg en bog om dem dernede, så i år kunne vi planlægge besøg ved næsten alle de store kalvariebjerge, som fortæller hele lidelseshistorien, og nogle også fødselshistorien. En gennemgang af kalvariernes figurer og billedverden kan du læse ved at klikke her.
