Sensommertur ned gennem Tyskland til ferie i Østrig og tilbage igen, august-september 2018.
Tyskland er et spændende ferieland, så det er naturligt at gøre ophold undervejs. Vi havde valgt et stop i Hildesheim og Würzburg til dejlige gensyn. Tidligere er vi kørt uden om München, men denne gang ville vi bruge en dag i byen, for der er meget at se.
På vej hjem fra Østrig var det ophold i Bamberg og en hel dag i Braunschweig. Begge steder havde vi aldrig før besøgt, men også her er der mange ting at se.
Det blev en tur med en del besøg i katolske kirker, så det var dejligt at slutte af med et besøg i Theodor-Fliedner-Kirche i Marienstift, Braunschweig, som Adi Holzer og Niels Helledie har udsmykket. Meget smukt!