En af de mærkeligste kristne seværdigheder i Europa ligger i det nordlige Litauen. Det har næppe sit sidestykke nogen steder!
Der er forskellige forklaringer på Korshøjens oprindelse. Nogle traditioner og overleveringer går langt tilbage, mens andre tyder på, at korsene blev rejst til minde om dem, der blev dræbt i en opstand mod Rusland i 1831 og 1863. Under kommunismen forsøgte sovjetstyret flere gange af fjerne dem med bulldozer, men der blev sat nye kors op.
Korshøjens betydning rummer derfor mange lag: et mindested, et fristed for troen, et sted for håb og protest. Pave Johannes Paul II holdt en stor messe ved Korshøjen i 1993 for over 100.000 deltagere. I den forbindelse blev den store Kritusfigur på billede 2 opstillet. Og det var med til at gøre Korshøjen kendt langt ud over Litauens grænser.
Det er en helt særlig oplevelse at gå rundt blandt de mange kors, Mariafigurer, Rosenkranse, og hvad folk ellers har sat der. Her er tro kommet til udtryk på en helt særegen måde.
Når man går rundt, ser man alt fra helt enkle trækors til fint kunstnerisk udformede kors, og både protestantiske, tydeligt katolske og ortodokse kors. Hvert kors bærer helt tydeligt sin egen skjulte medbetydning for dem, der har placeret dem der.
Ud over billeder, har jeg lavet et par små videoer derfra, de giver et indtryk af stedet, mens billederne giver et indtryk af forskelligheder og detaljer.:
(Luk videoen med tilbagepilen)
Opdateret 5/5 2020