Før vi flyttede til Haderslev, vidste vi ikke noget om, at i Sønderjylland ligger verdens bedst bevarede forsvarsstilling fra første verdenskrig. Vi blev i 2006 opmærksom på den via Renés interesse for geocaching, og på den måde besøgte vi de første steder. Det har været spændende at finde rester efter sikringsstillingen, og ikke mindst at finde oplysninger om stillingen og de synlige spor, der er tilbage.
Når man kører rundt for at opsøge resterne fra Sikringsstilling Nord, kommer man samtidig gennem mange af Sønderjyllands smukke landskaber, hvor man kan stoppe op. Nogle steder er der en enestående udsigt, f.eks. Venbjerg, Pothøj, Gasse høje. Stederne er markeret med Sikringsstilling Nord – henvisning. Husk at medbringe en lygte, hvis man vil ind i bunkerne! Og husk, at flere ligger på privat grund, hvor man bør vise hensyn. God tur!
Vi benyttede Corona-foråret 2020 til at genbesøge mange af stederne, og billederne er herfra. Enkelte tidligere billeder er markeret med årstal og vil snarest blive opdaterede.
Selv om Krigergravene i Løgumkloster og Zeppelinbasen i Tønder ikke er en egentlig del af Sikringsstilling Nord, er de medtaget her.
Vi har ikke besøgt alle synlige spor endnu, men dog nogle af de vigtigste. Hvis du vil vide mere, så kan her anbefales hjemmesiderne for:
Støtteforeningen for Sikringsstilling Nord, der sørger for information og bevarelse.
Dansk Militærhistorie, nok den grundigste gennemgang af forholdene før og nu.
Verdenskrigens spor, hvor nogle af de synlige rester beskrives.
Svære batterier:
Mellemsvære batterier:
Forskellige bunkertyper:
Andre anlæg:
Opdateret 13/9 2021