Så gik der et år med Corona – og vi tager hul på et nyt forår, hvor vi har haft en større nedlukning siden jul, men Aase og jeg lider ingen nød. Vi lever i et område af Danmark, hvor der ikke har været de store udbrud. Vi har hinanden og sørger for at få det bedste ud af situationen. Men vi glæder os til der bliver mere normale tilstande. Indtil da bruger vi mange dage på at køre ud i naturen og gå gode ture, når vejret er til det – og det er det heldigvis tit! Så i dette “andet forår” udvider vi vores radius til lidt mere end Haderslevs omegn, nemlig ture i hele Syddanmark: Marsken, fjordene, skovene osv.
Foråret trak ud, og april blev den koldeste i næsten 40 år, og samtidig meget tør, for det meste regn gik uden om Haderslev, så alting var omkring 14 dage senere end sidste år. I slutningen af april åbnede Danmark lidt op igen, så vi kunne slutte det tidlige forår af med at spise ude!
Se også siderne om: Corona-foråret 2020 – Corona-sensommer og -efterår 2020 – Corona-vinteren 2021
Opdateret 3/5 2021