Elektronisk Data Behandling – og andre nørderier.
For 50 år siden – i 1970 – gik jeg på Danmarks Lærerhøjskoles første kursus i provinsen i det, man dengang kaldte EDB-orienteret matematik. Det lå helt i forlængelse af, at jeg havde matematik som hovedfag fra seminariet. Kurset var en teoretisk indføring i nogle af de problemstillinger, som knyttede sig til de computere, som på det tidspunkt virkelig var under udvikling. Det var kun 12 år efter at DASK (Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator) var blevet konstrueret, og som blev anvendt ved folketingsvalget i 1960. Den havde en størrelse på 5 kilobyte i et ferritkernelager. Det svarer til en kapacitet på ca. 1½ million gange mindre end en mobiltelefon. DASK blev skrottet i 1966, og har siden stået på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.
Kurset omhandlede primært tre ting:
1. Indføring i binære tal, totalsystemet –
2. I algoritmer, en illustrativ strukturering af matematiske problemstillinger, f.eks. hvordan man afgør om et tal er et primtal –
3. I programmering med ”Fortran 4” (Formular Translation). Her oversatte vi algoritmerne til programmeringssprog, og vore – simple – opgaver blev kørt på en Olivetti Programma – maskine, når de var tastet ind på en hulstrimmel, som maskinen kunne læse.
Det var meget spændende, og jeg fulgte kurset op med et sommerkursus på Lærerhøjskolen i København året efter. Også her var der mange spændende emner, bl.a. datavurdering, altså forhold mellem input og output: finhed, præcision, nøjagtighed, betydende cifre. Her blev også programmeringssproget BASIC introduceret, og kurset var også bredere og mere alment orienteret. Men det var i det hele taget det, der senere er blevet kaldt Historisk Datalære. Vi fik muligheden for at anvende stregmarkeringskort, d.v.s. kort til at markere med blyantstreger i stedet for huller som i almindelige hulkort. Jeg har desværre ikke gemt nogle af dem, så de vises med billeder fra nettet. De seneste år på Horne tilbød vi datalære som valgfag, og det var en spændende udfordring. Elevernes opgaver – stregkort – blev sendt til Danmarks Lærerhøjskole og så kunne vi have besvarelserne til ugen efter – udskrevet på endeløse papirbaner. Fantastisk!
Da jeg kom til Holstebro blev det sat lidt på stand-by, men jeg fortsatte selv med at følge lidt med i forholdene. I al den tid jeg var skoleinspektør i Hammerum havde vi ikke EDB i administrationen, det foregik på god gammeldags vis med skrivemaskine, bogholderi og skemalægning med små papbrikker osv. Da jeg kom til Horne måtte vi arbejde på at få EDB i administrationen, og Efterskoleforeningen gjorde et fint arbejde med at udvikle programmer specielt beregnet til efterskoleforhold. Så i 1988 fik vi en computer på kontoret. Allerede inden vi kom til Horne havde man haft computere til valgfag; jeg gad vide, om det har været Commodore 64 eller noget i den retning.
Den første computer, vi fik på kontoret i Horne, var en IBM-maskine med 20 megabyte!!! Men her kunne vi sagtens have hele elevadministrationen, bogholderiet og lidt tekstbehandling! Det var de gamle DOS-systemer, og jeg indkøbte en bog ”DOS for dosmere” til at lære noget af! Og vi tog back-up på det man kaldte Floppy-disk og andre små disketter. Efter nogle år måtte vi købe en ny computer, og den blev på omkring 680 megabyte! Da jeg selv et par år efter købte en computer, skulle den være fremtidssikret, så den blev på 1,3 gigabyte! – Sådan!
Da vi havde det store statslånsbyggeri i begyndelsen af 90-erne, anskaffede vi os en fax, for så kunne vi faxe tegninger frem og tilbage til arkitekt/håndværker! Det var længe før skannere! På det tidspunkt var Internettet ved at vinde frem ligesom Mails også var det. På et tidspunkt deltog jeg i et informationsmøde på Hotel Skaga i Hirtshals om Internettet, for det var noget, eleverne – vores datalærere – var begyndt at snakke om. Jeg husker, at foredragsholderen fortalte om visionerne, at inden mange år ville man kunne se film via Internettet.
Da jeg kom til Haderslev, var meget arbejde flyttet over på computer, og vi havde en telefonopkobling til kontoret i København. Men inden længe var vi flyttet over på Mail/Internet. Første gang jeg sendte en mail hjem, blev den sendt fra Søren i Kathmandu i Nepal til René, som så kunne ringe til Aase og læse den op! Da jeg kom hjem fra den tur, gik vi selv på nettet sent på året 1998, og derfor har vi stadig vores gamle mail.tele.dk-adresse. Lige siden har det været et dagligt arbejdsredskab, som jeg har været tvunget til at sætte mig ind i. Men det var også spændende, og det gav mange muligheder i forbindelse med andre interesser, f.eks. foto og musik, men først i 2004 gik jeg selv over til digital fotografering, og har i dag mit fjerde apparat, for så hurtig går udviklingen!
Hvad der i øvrigt er sket, er utroligt: Den stationære computer, jeg har i dag, har 1 terrabyte lagerplads, min bærbare lidt mindre. Aase har både iPad og mobiltelefon, og begge dele er langt mere effektive, end man lige kan beskrive og udnytte. Selv datakapaciteten i mine høreapparater er større end den, der blev brugt i hele Apollo-programmet i 1960-erne, da man sendte de første mennesker til månen!
Og så har jeg endda ikke omtalt de sociale netværk, for dem har jeg ikke så meget forstand på, selv om jeg da er på Facebook. Og hvad man kan finde af informationer på nettet, er helt utroligt: Jeg spørger lige min ven Google!
Heldigvis har vi en privat hotline, når noget brænder på, for René har det jo som sit fag, og som vi har sagt: Drengene skal ikke have os på aftægt, men så kan de i det mindste sørge for at vores computere er opdaterede!
Det skal også nævnes, at da vi i 2012 var i USA, kørte vi gennem Silicon Valley ved San Fransisco, og besøgte både Google og Apple. René og Heine var noget optaget af alle de ting, som på daværende tidspunkt var det nyeste nye.
Og så lige nogle nørderier: Da drengene gik på gymnasiet, var der kommet noget fokus på fraktaler, en del af kaosforskningen, for nu havde man fået regnekapacitet til disse ”matematiske monstre” inden for de komplekse tal. Fraktaler handler bl.a. om selvgentagende processer i både matematisk-teoretiske forhold og i naturen: trægrene, flodlejer, lyn, skyer – alt det, der ikke kan tegnes med rette linjer, men som i højere grad viser sig i spiraler. Det førte mange ting med sig: Fibonacci-talfølger (1-1-2-3-5-8-13… næste tal er summen af de to foregående), det gyldne snit, spiraler osv., som man alt sammen også kan iagttage i naturen.
Men med computere som værktøj kunne man nu ændre formler og informationer til billeder, Mandelbrot, Julia, Lorenz-fraktaler osv.
Det var vildt fascinerende og vi legede og nørdede noget med det. René lavede et program og satte sin computer til at regne og printe ud – og efter en times tid kunne han komme ud fra værelset og fortælle, at nu kunne vi se næste halvdelen af Mandelbrot-figuren! I dag løses de beregninger så hurtigt, som det kan aftegnes på skærmen.
På nettet kan man i dag selv finde programmer, hvor man kan gå på jagt og opdagelse i Mandelbrot-figuren vist ovenfor. Den matematiske formel er helt enkel: Funktionen f(x) = x2 + c hvor x og c er komplekse tal.
Nedenfor vises, hvordan det ser ud, når man zoomer ind i Mandelbrot-fraktalen. Her ses det, at man kan finde mandelbrotmængden selv i mandelbrotmængden. Klik på billedet – det varer et øjeblik at åbne, for det er en tung fil!
Det må være matematikkens indre skønhed!
Det har været en meget spændende udvikling, og vi er blot lige begyndt – jeg kan slet ikke tænke 50 år mere frem!
Opdateret 1/5 2020
Et par bemærkninger og samtaler har affødt denne lille tilføjelse:
At benytte tekniske hjælpemidler er ikke noget nyt. Kuglerammen er ældgammel. Her viser jeg min østasiatiske Abacus, som helt op i 1980-erne var verdens mest udbredte “regnemaskine”, som blev benyttet på markeder mv. En spændende matematisk oplevelse i Cambodia år 2000 var, at den har nøje forbindelse med de cambodianske tal: en – to – tre – fire – fem – fem-en – fem-to – fem-tre – fem-fire – ti…
Regnestokken var fast pensum, da jeg underviste i matematik i 1970-erne. Den er en genial opfindelse og en fin visualisering af logaritmiske skalaer og deres anvendelse. De to ting har jeg gemt, men mine lommeregnere har jeg kasseret. Det har man jo på computer, iPad og mobiltelefon. Og dermed er antydet en udvikling fra MONO til MULTI. Elektroniske dimser kan ikke bare én ting, men vi kan sammenligne med en Schweitzerkniv, der også har mange funktioner. Det gælder især mobiltelefonen. Den kan rigtig mange ting, og er næsten en nødvendighed for et moderne menneske. Tænk, jeg kunne ikke få fornyet mit kørekort da jeg fyldte 75 år, hvis ikke jeg kunne oplyse et mobilnummer! Men jeg er jo også “digital indvandrer“, selv om jeg selv synes at jeg er rimelig velintegreret.
Den generation, der vokser op i dag er virkelig digitalt indfødte, som en dreng sagde til sin far: “Havde I ingen computer – hvordan kom I så på nettet?” – og det er da også fascinerende, hvad man kan med sådan et lille monstrum. Jeg kunne ikke dy mig for at tage et billede ved Alstersøen I Hamburg i 2016. Prøv at tælle, hvor mange, der kigger på deres skærme…
Opdateret 5/6 2020