I 2019 fyldte vi begge to 75 år! Det er lidt mærkeligt, men vi har vænnet os til at vi ikke hører til de unge længere – gamle? – måske mere “langtidsvoksne“. Heldigvis kender vi ingen udløbsdato, men måske lidt mere “bedst før…”
Under alle omstændigheder glæder vi os over livet og hinanden! Vi ville dog ikke fejre det med det store udtræk – det gjorde vi til vores Guldbryllup to år før.
Aase fyldte først år!
Det fejrede vi stille og roligt på dagen – tirsdag 2/7. Morgenkaffe og senere formiddagskaffe med et par venner fra Y’s Men’s Clubben. Om eftermiddagen en kop varm chokolade hos XocolatI i gågaden og lidt godt at spise derhjemme om aftenen.
Men lørdagen efter havde vi inviteret Aases nære familie (Maja var dog forhindret af studenterfejringer hos børnebørn) og vores egne til brunch hos Fru Møller i Oder med efterfølgende kaffe og is hos Heine og Sophie.
Thorkild fyldte år senere!
Tirsdag 10/9 med nogenlunde samme procedure. Og om lørdagen før havde vi inviteret Thorkilds Jyllands-søskende og vores egne til frokost på Jelling Kro. Det ville falde helt naturligt, for det var 25 år siden Jelling kom på verdensarvslisten, det var 50 år siden jeg tog lærereksamen i Jelling, og altså 75 år siden jeg blev født. Det blev rigtig hyggeligt: Efter frokosten en gåtur til højene, kirken med runestenene og Kongernes Jelling. Til slut kaffe og is på Jelling Kro.
Se mere om Thorkild og Jelling Se fra vores 50-års Seminarie-jubilæum
Opdateret 9/4 2020