Thorkild var af Sudanmissionen blevet inviteret med på en tur til Sierra Leone for at lære om arbejdet dér, men med hovedvægten på Den Anglikanske Kirkes arbejde med Fred og Forsoning. Aase kunne så også tage med, og det blev en spændende tur. Vi havde også lejlighed til at besøge spejdercenteret Grafton, som KFUM-Spejderne samarbejdede med i 1980-erne.
Efter hjemkomsten blev Thorkild projektkoordinator på Y’s mændenes regionsprojekt i Sierra Leone, så besøget gav anledning til mange foredrag rundt omkring i Y’s Mens Clubber, skoler, foreninger osv.