Hvis man vil vide noget faktuelt om Buddhismen, henvises til faglitteraturen. – Her er fokus på mit / vores eget møde med buddhismen.
Til Danske Kirkedage i 2001 lavede jeg en plancheudstilling (se siden Verdensreligionerne), hvorfra jeg viser oversigten over Buddhismen.
På udstillingsbordet lå også min egen udgave af Dhammapada, “Buddhas læreord“, som er en del at et større værk Tripitaka, “De tre kurve“. Det er et af de mest læste buddhistiske skrifter – især i Theravada-buddhismen, som vi mødte den i Cambodia. I Nepal var det den Tibetanske buddhisme, jeg mødte.
På rejser har jeg købt forskellige genstande fra Buddhismen. De kan ses, og beskrivelsen af dem læses på siden Religions genstande. I Nepal købte jeg også det Buddhistiske Livshjul, som også rummer en enorm symbolik. Livshjul og forklaring kan ses på siden Livshjul.
En af mine tidligere lærere, Søren Riis Eriksen, var på det tidspunkt – i 1998 – lærer på den norske skole i Kathmandu, og der boede jeg nogle dage. Vi var naturligvis rundt for at se en hel masse, og her står vi ved den store Stupa Swayambhunath i Kathmandu – også kaldet Abetemplet fordi det vrimler med aber dér.
Senere på turen var vi på besøg i Lumbini, Buddhas fødested i den sydlige del af Nepal. Her var man i gang med at anlægge et stort område med templer mv. fra de forskellige retninger, kongres- og hotelområder mv.
Buddhismen er en helt særlig religion, idet den ikke har nogen gud. Buddha er ikke gud, men en lærer, som har vist vejen til oplysning og klarhed. Da vi besøgte Cambodia, spurgte jeg en af kirkens unge ledere, der tidligere havde været buddhist: “Hvordan ser du forskellen på Buddhismen og kristendommen?” Og han svarede uden at tøve: “Buddha var kun et menneske, Jesus er både Gud og menneske“. Så enkelt kan det siges!
To vigtige billeder i Buddhismen er hjulet og lotusblomsten. Hjulet er udtryk for tilværelsens kredsløb, og de otte egere er billede på den otteleddede vej. Motivet ses overalt, og er blevet selve Buddhismens kendemærke, som jeg også har brugt det på planchen ovenfor. Den orange farve, som også munkene bruger, peger hen på tilbagetrækning, ydmyghed og hengivelse. Lotusblomsten er i familie med vores åkande, men den løfter blomsten op over vandfladen. På den måde kommer blomsten til at betegne renhed, idet den ikke er påvirket af det mudrede vand, den vokser i. Jesus bruger et helt andet billede på livets hensigt, nemlig saltet, der opløses og gennemtrænger alt. Lotusblomsten bruges også som offergave i templer og til Buddhafigurer, som det ses her i Angkor-templerne i Cambodia. På billedet nedenfor ses hjulet med de otte egere hvilende på en lotusblomst, og Buddha ses også hvilende på lotusblomsten.
Buddhismens bygninger er stupaer og templer. En stupa var oprindelig en gravhøj, der senere blev til en bygning med relikvier eller andre hellige genstande. Den har altid en firkantet base, en halvkuppel og en spids overbygning – et spir – ofte visende hen til elementerne og til de tretten trin til den sande oplysning. I andre områder kaldes den en pagode eller andre navne. Et tempel bruges til tilbedelse, religiøse ceremonier og også til socialt samvær mv. Det findes helt store og fornemme templer og helt små og også små tempelhuse sat på en pæl ved veje eller på privat grund. Jeg viser nedenfor nogle eksempler.
Inden for buddhismen findes der flere forskellige retninger: Tibetansk buddhisme som vi mødte i Nepal, Theravada buddhisme mødte vi i Cambodia, Mahayana buddhisme, Zen buddhisme mv. Om indholdet henvises også her til faglitteraturen. Men vi stødte på et tidspunkt på en lille anekdote, som, helt forenklet, alligevel siger noget væsentligt på en underfundig måde:
Fire Buddhister gik hen ad en slette og kom til en mur.
Mahayana-buddhisten kravlede op på muren og så, at bagved var Nirvana. Han skyndte sig ned og løb tilbage og kaldte på alle de andre og viste dem, hvor Nirvana var. (Boddhisattva-tanken)
Theravada-buddhisten kravlede op på muren og så, at bagved var Nirvana. Han skyndte sig at hoppe ned på den anden side alene.
Den tibetanske buddhist kom hen til muren, satte sig ned og mediterede over, hvordan han skulle komme over på den anden side til Nirvana.
Zen-buddhisten satte sig ned og forsøgte at løse gåden om Nirvana.
Kristendom og Buddhisme
Vi afholdt i Folkekirkens Mission Kirke-skole-uger for konfirmander mv. I den forbindelse skulle jeg bl.a. fortælle om Cambodia og herunder om de nye kirker derude. Det blev helt naturligt til en sammenstilling mellem kristendommen og buddhismen.
Jeg overvejede længe, hvordan man skulle gøre 6-8. klasser forståeligt, hvad de to livssyn gik ud på. Endelig fandt jeg en løsning, som ganske vist er forenklet, men som alligevel gav god anledning til samtale.
Jeg tror egentlig, at den taler for sig selv.
Både i Nepal og Cambodia købte jeg nogle postkort:
1. Postkort fra Nepal: Buddha som den oplyste under Bodh-træet.
2. Plakat fra Cambodja: Buddha underviser sine følgere.
3. Postkort med Buddhas liv. Buddha-legenden kan findes mange steder.
4. Postkort med livshjul.
5. Postkort med Den hvide Tara.
.
Læs også om min buddhistiske bedekrans – min bedemølle – min klokke og vajra – min Apsara – min Darduse – min Naga-Buddha – min Jordrørende Buddha.
En tilføjelse:
På Mosgaard Museum så jeg i februar 2020 i en montre en bryllupsinvitation med de otte lykkebringende symboler. Jeg zoomede ind på postkortet, og viser symbolerne her.
1 Den endeløse knude er sindbilledet på det jordiske livs uundgåelige beskaffenhed.
2 “Sejrsbanneret” står på Meru-bjerget, lige midt i det buddhistiske univers.
3 Hjulet med de otte egre henviser til Buddhas dharma.
4 Lotusblomsten betegner renhed.
5 Konkylien, der udvikler sig mod uret, viser, at man skal bevæge sig mod højre, dvs. bevæge sig hen mod dharma.
6 De to fisk symboliserer lykke og fremgang.
7 Krukken symboliserer velstand.
8 “Den Fyrstelige Parasol” henviser til Buddha og hans heltemodige stræben efter oplysning.