Ordet Danevirke har en særlig betydning og rummer både historisk stolte medbetydninger og et minde om nederlaget i 1864. Der er knyttet sagn og fortællinger til stedet, men der er også vigtige arkæologiske vidnesbyrd om det sted i midten af den jyske halvø, som har haft militær og forsvarsmæssig betydning tilbage fra før vikingetiden og helt op til “den kolde krig” og for NATO i dag. Danevirke ligger simpelt hen på et vigtigt militærstrategisk sted!
Interessant er det derfor også at se, at Det tyske flyvevåben i dag har Jagel Flyvestation lige klods op af den sydlige del af Danevirke: Kovirke. Men også, at der under “den kolde krig” var lavet en reservelandingsbane på motorvejen A7 umiddelbart øst for flyvepladsen!
Her var den bevoksede midterrabat erstattet af et autoværns-hegn, som hurtigt – i tilfælde af at flyvepladsen blev bombet – kunne flyttes, så motorvejen kunne anvendes som landingsbane. I hver ende af landingsbanen var det anlagt pladser, hvor fly kunne rulles til side. De er nu almindelige rastepladser. Når man kører på A7 syd for Slesvig, kan man altså stadig se det, hvis man lige er opmærksom på det. Det vil stadig hurtigt kunne reetableres under NATO! Det viser bare, at stedet var nøje udvalgt – længe før man kunne flyve!
Men tilbage til det historiske:
Rigtig mange sagn knytter sig til Danevirke. Det mest kendte er, at det skulle være Dronning Thyra, Gorm den gamles kone, der stod for opførelsen af Danevirke. Det har næppe noget på sig, da Danevirke anlæggene går længere tilbage i tiden. Forudgående volde og voldgrave kan gå helt tilbage til 4-500-tallet.
Thyra Danebod-betegnelsen stammer fra den Lille Jellingesten, og det har ikke noget med Danevirke at gøre. Alligevel beskriver Saxo det i “Gesta Danorum” – “Danernes bedrifter” og Louis Moe illustrerede den Saxo-udgave jeg har, med en tegning, der er anbragt ved siden af.
Danevirke går primært tilbage til slutningen af 600-tallet, og er løbende blevet udbygget. Som jeg husker det fra skoletiden, lærte vi dengang, at Kovirke var noget af det ældste, men det ser ikke ud til at holde, idet undersøgelser viser, at dele af Hovedvolden og Krumvolden er de ældste. Træet af nogle sænkekasser fra Nordvolden kan med årringsdateringen sættes til 737. Forbindelsesvolden fra Hedeby til Danevirke er fra 960-erne, og Kovirke er fra samme tid som Trelleborgene omkring 980. Valdemarsmuren blev opført af Valdemar den Store i slutningen af 1160-erne, og blev påbegyndt nedrevet omkring 1700. Efter treårskrigen 1848-50 blev der udført skansearbejder, og i 1861-64 blev Danevirke stillingen udbygget, men den var slet ikke tilstrækkelig til et forsvar, hvorfor hæren trak sig tilbage fra Danevirke natten mellem 5. og 6. februar 1864.
Så vidt vides har der ikke stået militære slag ved Danevirke siden kejser Otto 2. angreb i 974. Omkring 1950 blev Danevirke naturfredet, og i 1990 åbnede Sydslesvigsk Forening Danevirke Museum ved Valdemarsmuren og det var lige her man i sommeren 2010 fandt og udgravede den hidtil eneste kendte port i volden, hvor Hærvejen krydsede den. De nuværende bevarede rester af Danevirke anlæggene er Nordens største oldtidsminde og kom på UNESCO’s Verdensarvsliste i 2018.
Første gang jeg besøgte Danevirke var med vores klasse fra Langelinie Skole i Vejle i 1962. Siden var det med lejrskole i Sydslesvig fra Horne Ungdomsskole, hvorfra jeg har skannede dias fra 1973. Også som klasselærer havde jeg mine elever fra Birkelundskolen i Holstebro med på tur. Siden er det blevet til flere ture i mere privat regi, for der er bare så mange spændende ting at gå mere i dybden med. Og med udstillingerne ved Danevirke Museum er der kommet mere til: Fine og illustrative montrer, plancher og modeller.
Opdateret 13/12 2020.