er det sæt, som bruges oftest, nemlig i hellig tre konger tiden og hele den lange trinitatistid fra pinse til advent, til ”hverdags-søndagene i kirkeåret, og det er det sæt, man længst skal se på” som Dronningen sagde.
Hun tænkte, at roserne og Sønderjylland hører meget stærkt sammen, så hun blev inspireret af den sønderjyske digter Brorsons salmer, nok især ”Den yndigste rose er funden”. Men også Grundtvigs ”Hil dig, frelser og forsoner” med linjerne ”Du det ser, jeg har i sinde, rosenkrans om kors at vinde”.
Derfor ses på rygsiden af hagelen fem roser omkring et kors. De blev broderet af medlemmer af domsognets menighed efter mønstre udarbejdet på grundlag af Dronningens tegninger.
Hun broderede selv på forstykket Luthers bomærke i fri form, en rose med et hjerte og et kors i midten, idet hun havde tænkt på, at Haderslev jo var det første sted i Danmark, hvor reformationen kom til udtryk og blev gennemført.
.
.
Også antependiet er smykket med roser, idet tre rosenbånd i billedvævet hør hænger på forsiden og et på hver side af alterbordet. Dronningen sagde, at hun nok under udarbejdelsen havde ”skævet til nogle gamle roser på Marselisborg, som jeg holder så meget af”.
