En landsbykirke ligger midt på kirkegården og deler på en måde skæbne med de mennesker, den har været kirke for. Den har været ramme om sognebørnenes liv og død, glæder og sorger, og fortæller deres historie.
En bykirke ligger ofte på torvet og lever på den måde også med i byens liv, og har været en del af både menneskers og byens historie.
En domkirke tilføjer noget mere – ud over at være sæde for en biskop fortæller den også politisk historie med alle de omskiftelser, der har været i Danmark og i den del af landet, hvor den har været hovedkirke.
Domkirkerne i Danmark rummer derfor mange historier, som fortælles og vises gennem inventar, arkitektur, udsmykning, kunst og meget mere. Derfor er de både vigtige og spændende at besøge.
På siden her er navnene linket til domkirkernes egne hjemmesider, men der er også på Wikipedia mange gode oplysninger om stifterne, og hvorfra der også er links til sider om de enkelte stifter. Men også på folkekirkens mange hjemmesider er der gode beskrivelser.
.
Forudsætninger
Danmark blev inddelt i stifter i 1060. Det er derfor også derfra, vi regner Middelalderen i Danmark. Men allerede tidligere var det sket noget: Ansgar, Nordens Apostel, fik tilladelse til at bygge en kirke i Hedeby omkring 850, og 100 år senere, i 948, blev Hedeby, Ribe og Århus bispedømmer under Hamborg-Bremen. Det er blevet markeret med en Ansgar Memoria ved kirken i Haddeby ved Schleswig. Desuden markeres det i Ribe med en Ansgar-skulptur af Hein Heinsen. I Ribes Vikingecenter er der opført en stavkirke, som Ansgars kirke kan have set ud, da den oprindelige blev opført i 860, og den bærer navnet Ansgar Kirke. Men det er ikke kun sydfra, kristendommen kom til Danmark. Også via vikingernes togter, og ikke mindst gennem handel, stiftede vikingerne kendskab til kirken og Hvide Krist. Også fra de Britiske øer og helt fra Byzans kom der indflydelse. Men det var en langvarig proces.
Ved stiftsinddelingen 1060 har der været kirker i de byer, der fik biskopper, men de er løbende blevet ombygget og udbygget i alle årene siden. Enkelte gange har en domkirke ændret status, og flere er kommet til. Dalby Kirke i Skåne var domkirke i få år inden Lund overtog pladsen. I 1104 blev Lund ærkebispesæde i Norden indtil reformationen 1536, og fra 1658 blev Skåne, Halland og Blekinge en del af Sverige. Ligeledes blev Vestervig domkirke i Vendsyssel-Thy, men da Limfjorden sandede til mod Vesterhavet op mod år 1100, flyttedes tyngdepunktet mød øst. Det blev Børglum, der omkr. 1135 overtog rollen som bispesæde, samtidig med at det – ligesom Vestervig – var kloster. Først efter reformationen flyttedes bispesædet til Ålborg i 1554.
To kirker har haft en særlig stilling som kollegiatskirker. Vor Frue Kirke i København blev allerede i 1200-tallet kollegiatskirke til Roskilde Domkirke. Vor Frue Kirke i Haderslev blev kollegiatskirke til Slesvig Domkirke i 1400-tallet. Begge kirker blev først domkirker ved lovændringen i 1922. I 1803 var Lolland-Falster Stift blevet udskilt fra Fyns Stift, og i 1961 blev Helsingør Stift udskilt fra Københavns Stift.
Først vil jeg vise et par billeder fra de kirker, der ikke længere er domkirker, eller ikke længere ligger i det nuværende Danmark.
Slesvig Domkirke:
Slesvig Stift eller Bispedømme blev oprettet i 948, som en følge af Ansgars virke i Hedeby lidt længere inde i et nor til fjorden Slien. Domkirken er viet til Sct. Peter og går tilbage til 1030, hvorfra et par romanske løver stammer. Den er udbygget og ombygget ad flere omgange, og er i de senest år igennem en stor og omfattede restaurering. Kirkens mest berømte stykke inventar er altertavlen fra1521, som blev skåret af Hans Brüggemann til klosterkirken i Bordesholm. Herfra blev den flyttet til Slesvig Domkirke i 1666. Den er ca. 12,6 m. høj og består af 392 skårne figurer.
Da Slesvig blev grundlagt, var området en del af Danmark, men efter at Valdemar Sejr udnævnte sin søn til hertug, begyndte en lang og omskiftelig historie, som endte med at hele hertugdømmet Slesvig tilfaldt Tyskland i 1864 og blev delt i 1920, hvor den nordlige del kom til Danmark under betegnelsen Sønderjylland, mens den sydlige del, Sydslesvig forblev tysk. Den danske konge Frederik den Første ligger begravet i Slesvig Domkirke.
Nuværende domkirker
Jeg har besøgt alle domkirkerne op til flere gange, og har valgt et antal billeder fra hver af dem. Årstallet er tilføjet de enkelte billeder. Som nævne er domkirkernes navne linkede til kirkernes egne hjemmesider.
I dag er der ti domkirker i det nuværende kongerige + en på Færøerne og en på Grønland.
Ribe Domkirke:
Ribe bispedømme går tilbage til 948, men endnu tidligere har der været kirke. Den nuværende kirke blev påbegyndt omkring 1150 og er om- og tilbygget flere gange. Den indeholder mange spændende arkitektoniske detaljer og meget spændende inventar. Der er således Danmarks eneste 5-skibede kirke og har en enestående kuppel over korsskæringen.
Århus Domkirke:
Århus bispedømme går ligeledes tilbage til 948. Den nuværende kirke blev påbegyndt i slutningen af 1100-tallet, og er Danmarks længste kirke, 93 m. lang. Danmarks største orgel med 89 registre findes her. Den rummer fine kalkmalerier og værdifuldt inventar, bl.a. Lübeckeren Bernt Notkes fornemme altertavle fra 1479.
Viborg Domkirke:
Viborg by går langt tilbage i tiden som tingsted og kongevalgsby. Den blev domkirkeby i 1060, og domkirkebyggeriet blev påbegyndt i begyndelsen af 1100-tallet. Herfra er kun bevaret krypten og udhuggede løver på østapsis, idet kirken p.g.a. skader efter brand og misligholdelse blev nedrevet og genopført i granit og indviet i 1876. Den er bl.a. kendt for sin udsmykning af Joakim Skovgaards bibelhistoriske billeder.
Aalborg Domkirke:
Stiftet for Vendsyssel-Thy blev ændret efter reformationen, og i 1554 blev Aalborg stifts- og domkirkeby. Kirken er indviet til Budolfus, som var en engelsk helgen. Der har været en trækirke i Aalborg, som blev afløst af både en romansk granitkirke og den nuværende gotiske kirke. Den er præget af byens borgerskab med epitafier, pulpiturer og andet inventar.
Haderslev Domkirke:
Haderslev er Jyllands yngste stift, oprettet efter Genforeningen i 1920. Den har dog tidligere været benævnt “Der halb Dom“, idet den tidligere var kollegiatskirke under Slesvig. Den har en meget lang og spændende bygningshistorie. Kirken er et af de fineste eksempler på gotisk arkitektur i Danmark. Den har landets eneste stræbebuer fra middelalderen og dens korvinduer er landets højeste fra middelalderen, 16 m. høje.
Odense Domkirke:
Sankt Knuds Kirke er opkaldt efter Knud den Hellige, som blev dræbt i Odense 1086 og helgenkåret omkring 1100, og hvis relikvier gemmes i kirken. Den er påbegyndt omkring 1200 og er et flot eksempel på gotisk kunst. Kirkens altertavle er skåret af Claus Berg omkring 1520, og er et meget flot og berømt arbejde.
Maribo Domkirke:
Lolland-Falster Stift blev udskilt fra Fyns Stift i 1803 og fik den tidligere klosterkirke som domkirke. Maribo Kloster var et Birgittinerkloster grundlagt i 1416, og kirken blev bygget kort efter. Den er det eneste eksempel på en gotisk hallekirke i Danmark, dvs. en kirke hvor midterskib og sideskibe har lige høje hvælvinger. Leonora Christina Ulfeldt (Chr. IV’s datter) ligger begravet i kirken.
Helsingør Domkirke:
Sankt Olai Kirke i Helsingør er den seneste domkirke, idet Helsingør Stift blev udskilt fra Københavns Stift i 1961. Dens bygningshistorie går tilbage til omkr. 1200. Den er en fin gotisk langhuskirke og dens indretning og udstyr vidner om Helsingørs betydning og handelsforbindelser. Domkirkens orgel er blevet udbygget og moderniseret omkring årtusindskiftet. Komponisten Dietrich Buxtehudes far var organist ved kirken i mange år.
Københavns Domkirke:
Vor Frue Kirke i København har været byens hovedkirke gennem århundreder. Den blev opført omkring 1200, og meget tidligt blev den kollegiatskirke til Roskilde Domkirke, ligesom den fra 1479 blev universitetskirke for det nyopførte universitet. Ved Københavns brand i 1728 blev den stærkt beskadiget men genopført, og ved Københavns bombardement i 1807 blev den så ødelagt, at den blev revet ned og nyopført som en klassisk bygning af arkitekten C.F.Hansen og med Bertel Thorvaldsens udsmykning. Kirken blev først selvstændig domkirke ved lovændringen i 1922, hvor Sjællands Stift blev delt i Roskilde Stift og Københavns Stift.
Kirken har været ramme om kroninger og andre royale begivenheder. Det var også her de første lutherske biskopper blev indviet – markeret ved reformationsmonumentet lige over for kirkens hovedindgang. Bispevielser har fundet sted her, indtil det for år tilbage blev almindeligt at indvie nye biskopper i stiftets egen domkirke. Men biskoppen over Københavns Stift regnes stadig som “primus inter pares” – den første blandt ligemænd.
Roskilde Domkirke:
Uanset domkirken i Københavns status i dag, er det Roskilde Domkirke, der har været Danmarks hovedkirke gennem århundreder. Omkring 960 opførte Harald Blåtand en trækirke, og i 1022 blev Sjællands stift oprettet, efter at det østdanske stift blev delt. Det stadfæstedes i 1060.
Domkirkens bygningshistorie er derefter meget omskiftelig, idet der hele tiden er kommet nyt til. Det skyldes især, at kirken blev begravelseskirke for den kongelige familie, og dermed fik behov for gravkapeller. Kirken rummer 38 sikre royale grave, idet nogle få er usikre, f.eks. skulle Harald Blåtand og Svend Tveskæg også være blevet begravet i de tidligste kirker.
Kirken rummer – ud over de kongelige begravelser – også meget fornemt inventar. Især er altertavlen et værdifuldt arbejde fra Antwerpen fra midten af 1500-tallet. Der er mange fine kalkmalerier mv., og senest er kongeporten blevet fornyet med et arbejde af Peter Brandes.
Alle disse ting er medvirkende til, at domkirken er blevet optaget på UNESCOS kulturelle verdensarvsliste i 1995.
Opdateret 9/11 2020