Hele livet har jeg interesseret mig for kirkekunst og ikonografi mv. Men det er tydeligt, at der er forskel på de billeder, der bruges i kirken og som er præget af liturgi og dogmatik, og så de billeder, der bruges i hjemmene og som er præget af trosforestillinger. Det er de billeder, jeg kalder for folketroens billeder – billeder, der har et lidt andet indhold, og i hvert fald en anden brug end kirkens og gudstjenestens billeder.
De billeder og deres historie er ikke så meget beskrevet som kirkekunstens billeder, men er bestemt også værd at beskæftige sig med ud fra vinklen om, hvordan troen får form og udtryk!
Fra min barndom husker jeg, hvordan der i mine forældres omgangskreds var flere, der havde sådanne bibelske billeder, tryk og broderier med skriftsteder eller formaninger hængende. Og jeg mener at huske, at også mine forældre i soveværelset havde et broderi hængende: Min nåde er dig nok! I søndagsskolen kunne vi få glansbilleder med engle og bibelske motiver, og endelig små kort med Carl Blochs bibelske billeder. Man kunne også købe et selvlysende kors, og jeg husker, at vi derhjemme havde sådan et, og når vi havde holdt det hen til en elektrisk pære for at “lade det op”, kunne det lyse med en svag gulgrøn farve, når der var sagt godnat og lyset var blevet slukket.
Det mest udbredte af folketroens billeder er uden tvivl krucifikset, der fandtes/findes i mange hjem. På samme måde som salmebogen og familiebibelen også havde/har sin naturlige plads. Og netop familiebibelen med illustrationer af Paul Gustave Doré var en kilde til at sætte sig ind i eller forstå de bibelske begivenheder – næsten at være øjenvidne.
I dag er de ikke meget i brug, men de kan findes i frilandsmuseer, hvor fortidens boligindretning vises. Og endelig kan man støde på dem i genbrugsbutikker, sådan som vi også i vores Y’s Men’s Clubs “Loppetanken” med jævne mellemrum har fået nogen ind til salg.
Nedenfor vil jeg vise nogle af de mange, som jeg er stødt på rundt omkring, og som jeg har fundet spændende at fotografere – til en eller anden brug, og det blev så denne!
Historisk set handler det om, at mennesker altid og i alle religioner har forsøgt at skabe billeder af det, der fylder livet, ligger bag og giver det mening. I kristendommen er de første billeder i Katakomberne i Rom, og deres temaer er: Den gode hyrde, fisken (ICHTYS), madonnaen mv. Først senere kommer korset og krucifikset til. I løbet af middelalderen vokser pilgrims-forestillingen, og som bevis på gennemført vandring og aflad kunne man få et tryk af et træsnit. Senere kunne sådanne trykte billeder købes på markeder. Man hængte ikke billederne på væggene derhjemme, men fæstnede dem i dragkisters låg eller på indersiderne af skabe. Billedudviklingen følger mulighederne for tryk og mangfoldiggørelse og dermed tilgængeligheden for distribution og køb. Og de hænges nu på væggen og kommer i ramme. De folkelige vækkelsers pietistiske inspiration gjorde, at der i f.eks. missionshusene ofte blev brugt nogle lidt sødladne billeder svarende til Brorsons og Kingos “Søde Jesus”. Men de blev også brugt i hjemmene, hvor de skulle vise, at det var et kristent hjem, hvor troen blev taget alvorlig. Faktisk skete der en påvirkning fra kirken til hjemmene – f.eks. billeder af nadveren – og der skete en påvirkning fra de folkelige bevægelser til kirken. F.eks. var det Indre Missionske samfund i Horne medvirkende til, at Carl Blochs Getsemane-billede blev alterbillede i Horne Kirke. I hjemmene begynder man selv at fremstille billeder i form af broderier, navneklude og skriftsteder. Anvendelsen er påmindelse og eftertanke – altså andagtsbilleder. De skal være genkendelige og forbinde os med det, der er større end os, for nu at sige det på en måde, der passer til vores tid.
Ovenstående viser, hvor meget folketroens billeder er udbredte, og hvor mange slags der findes. Nogle gange omtales sådanne billeder og figurer som KITSCH, men det er egentlig lidt nedværdigende, for jeg er sikker på, at der ofte er mere på spil.
Jeg vil vise nogle eksempler på billeder, der har haft en lidt udvidet funktion, idet de ikke blot har skullet “pynte” på væggen, men skulle læses og overvejes:
Billedet her er en gengivelse af FADERVOR og DE TI BUD. Klik her og se billedet i høj opløsning, så detaljerne står tydeligt og teksten kan læses.
Billedet er et digt NÅDENS SOL, der er skrevet i spiral omkring krucifikset i centrum. Klik her og se billedet i høj opløsning, så det kan læses.
Men læs også digtet her, afskrevet efter spiralteksten.
Billedet er et formaningsbillede om valget mellem DEN BREDE og DEN SNÆVRE VEJ. Klik her og se billedet i høj opløsning, så det kan læses og ses i detaljer. Teksten er på tysk.
Billedet er lidt specielt, idet det er sammensat af mange forskellige portrætter. Klik her og se billedet i høj opløsning, så kan de små portrætter anes.
.
.
.
.
Den kristne kirke er, hvad enten det drejer sig om liturgiske billeder i kirken eller andagtsbilleder i hjemmene, helt på det rene med, at et billede er et billede, og ikke noget andet eller mere. De er ikke hellige i sig selv, men viser hen til og minder beskueren om det, der er helligt – i sidste ende Gud selv. Derfor kan billederne bruges, og de kan kasseres efter brug, eller sælges på et loppemarked.
.
.
Afsluttende:
Egentlig skylder jeg at nævne, at det er professor Hal Koch, der er den første til at sætte ord på almindelige menneskers tro. Det er i hans kirkehistorie fra slutningen af krigen. Han kalder det folkereligion, der handler om Vorherre og forsynet, livet, fester og opførsel. Men jeg har valgt at kalde det folketroen, for det er den, der får sit udtryk i de billeder, jeg har taget frem. Men siden krigen er vi gået fra det lokale bondesamfunds fællesskabskultur til den globale verdens individuelle levevis. Det er spændende at se, om den ændring medfører nye folkelige trosbilleder. En vis fornemmelse kan jeg have, når jeg tænker tilbage på vores besøg i Sedona i USA – se min opsamling om den Nye spiritualitet – men jeg er bestemt ikke sikker på, om det er billeder, der vil komme på væggene i danske hjem.
(Se også opsamlingen om “mine egne kors” – og indsamlede “religionsgenstande“.)
Opdateret 24/7 2024