Guldbryllup 24. juni 2017

50 år er lang tid at tænke frem, når man står som nygift. Det synes ikke så længe, når man i dag ser 50 år tilbage! Vi tilhører “de store generationer”, og Danmarks statistik siger, at netop i år vil antallet af guldbryllupper toppe. Men én ting er statistik – en anden ting er de levede liv, uanset, om det er regentparret eller os to.

Vi besluttede, at nu skulle der være fest, for det er da værd at fejre, at vi har holdt sammen, holdt af og holdt ud i så mange år! Og som vi sagde i vores velkomst: Vi har i tidens løb haft flere hundrede kolleger – flere tusinde elever – vi har mødt masser af mennesker i kirkelige og folkelige sammenhænge. Derfor har det været vanskeligt at udvælge, hvem der skulle inviteres til denne dag for ikke at sprænge alle rammer. Og det blev altså jer – og vi glæder os over, at så mange har sagt ja til at være med. I er repræsentanter for de mange, som vi gerne på denne dag vil fejre og sige tak for venskab og følgeskab og berigelse i livet!
For som en har sagt: Det handler ikke om, hvad der fylder ens tid, men hvad der fylder ens liv. – I har været med til at give ”fylde” til vores liv!
Og det vil vi på denne måde gerne sige en stor tak for!

Og den tak gælder også alle jer, som vi har fulgtes med i kortere eller længere tid, for alle har I været med til at betyde noget!

Dagen begyndte med morgensang i Gl. Haderslev Kirke, hvorefter vi havde et brunch-samvær på Hotel Harmonien i Haderslev. Om aftenen holdt vi en sommerfest på Tyrstrup Kro ved Christiansfeld for den nære familie og venner.

René har taget en masse billeder, og vi deler gerne med jer:

De smukke blomsterbuketter:

       

Lyt til Heines sang til os: Guld er morgensolens gløder.

Se videoen over “Et hav, der vugger sig til ro nu” med skannede dias fra vores Horne-tid. (Tager lidt tid at åbne)