Juletur til nogle af de mange dejlige julemarkeder i Nordtyskland, december 2019.
Vi havde af Thorkilds søskende fået en hotelovernatning mv. i forbindelse med vores 75 års fødselsdage. Og da en af mulighederne var et hotel i Wismar, var vi ikke længe om at beslutte, at turen skulle gå dertil, og så kombinere det med en overnatning i Lübeck. Begge byer er på Unescos verdensarvsliste! På den måde kunne vi køre hjemmefra en onsdag formiddag, så vi var i Lübeck ved middagstid og kunne nyde hele dagen dernede. Det er simpelt hen en af de dejligste julebyer! Torsdag formiddag kørte vi til Wismar, og havde så tilsvarende en eftermiddag til at se julemarkeder og meget af det andet spændende i Wismar. Fredag formiddag kørte vi til Schwerin, som er forbundshovedstaden i Mecklenburg-Vorpommern. Den var virkelig også julepyntet. Mættede af gode juleindtryk kunne vi så midt på eftermiddagen vende hjemad. En dejlig oplevelse rigere!
En af de helt store juletraditioner er at opstille store julekrybber – de er meget smukke! Her er nogle eksempler:
Og ja: Der er bare så mange fine Hansestadskirker – murstensgotik – i de byer, og dem skal man lige genbesøge!
Opdateret 6/5 2020