Enestående stenhuggerkunst i Jyllands romanske kirker
Egentlig har jeg fået de jyske granitkirker “ind med modermælken”. Jeg er døbt i Grønbæk Kirke – en fornem repræsentant for de jyske romanske granitkvaderkirker. Mine fire yngre søskende er døbt i Svostrup Kirke, der også er en god romansk granitkvaderkirke, men ikke så fin en af slagsen – det fornemmede jeg helt fra barns ben. Så grobunden for en senere interesse blev lagt meget tidligt.
Da jeg kom på seminariet, fik vi en lærer i formning og kunsthistorie – og allerede det første år tog han os med på en tur rundt til tre af de fineste: Skibet Kirke, Øster Starup Kirke og Viuf Kirke. Så blev der tændt yderligere op i interessen! Et par år efter den tur udkom Otto Norn med sin bog “Jydsk Granit” (1968). Der var en flot og spændende introduktion og masser af flotte sort-hvide billeder! Jeg lånte den flere gange på biblioteket, og i de næste år gik mange ture forbi en del af de kirker, der var nævnt i den bog. Men efterhånden udkom der flere bøger, og emnet blev belyst på flere måder – og jeg slugte det! Jeg fandt Otto Norns bog for nogle år siden i en genbrugsbutik – det var et dejligt gensyn!
Granitkirkerne er særlige for Jylland! Et hårdt materiale, som har stillet endog meget store krav til stenmestrene. Hvor man andre steder havde adgang til blødere materialer, f.eks. sandsten, kunne man hugge meget mere detaljeret. Men netop det grove gør stenene holdbare, og nogle af stenarbejderne må regnes i verdensklasse.
Med de her viste gamle skannede lysbilleder fra seminarietiden, er der næsten med det samme antydet, hvor skulpturerne grupperer sig:
Granitkvadre-kirkebygninger – Portalerne med tympanon, den halvrunde overligger – Billedkvadre – Døbefonte.
Jeg vil nedenfor vise billeder af nogle af dem, jeg gennem et langt liv har fotograferet. Alle billeder fra før 2004 er skannede dias, derefter digitale fotos i stigende kvalitet, som teknikken nu har udviklet sig.
Kirker bygget af granitkvadre:
Det helt særlige er, at der i Jylland findes rigtig mange granitkvadrekirker, mens der på Sjælland kun findes èn. Jeg vil slet ikke her gå ind på alle de bygningstekniske og historiske forhold omkring bygningerne, men kun påpege, at de Jyske granitkirker er fra perioden ca. 1100 – 1250. De er bygget efter samme skema: Et kvadratisk kor med et rektangulært skib, med dør for mændene i syd og for kvinderne i nord. Evt. kan der forekomme en apsis, en halvrund tilbygning til koret i øst, hvor alteret er placeret. Senere er der i middelalderen ofte tilføjet tårn og våbenhus. Også siden er der kommet tilbygninger og andre ændringer til, for hver tid har sat sit aftryk. Det er denne mangfoldighed, der er med til at gøre de gamle granitkirker til noget særligt. – Her vises eksempler:
Portaler og tympana:
Der er helt fra starten gjort meget ud af portalerne. For portalen er ikke blot rammen om en dør, men den er indgangen til Guds Hus. En adskillelse mellem det profane og det hellige. Derfor kan dørkarme være fyldt med symbolik og billeder, der skal markere, at her indenfor er der noget andet på spil! Og især den halvrunde døroverligger, tympanon er et vigtigt sted for forkyndelsen af, at det er et særligt hus. Både portaludformningen og tympanonmotiver kan være lokalt bestemt. F.eks. finder vi i området mellem Viborg og Randers en række søjleportaler, og omkring Århus en række mønstre, der synes at være i familie med vikingetidens drageslyng og stavkirkernes udsmykninger. Men det er en historie for sig, som M. Mackeprang som den første har gjort rede for i bogen: “Jydske Granitportaler” fra 1948.
Her vises eksempler på disse ting – dog langtfra dækkende:
Billedkvadre:
Selv om granit er et meget hårdt materiale, er der flere steder skabt udsmykning af på stenene. Nogle måske grove, men udtryksfulde! Der er mønstre og motiver – ofte fra den bibelske og mytologiske verden. Løven optræder med samme naturlighed her i Danmark, som dragen optræder på de norske stavkirker. Men det er ikke til at vide, hvordan de, der levede dengang, har forstået dem. Vi ser også andre fantasivæsener og masser af masker, stenhuggermærker og skaktavler – det er bare med at gå på opdagelse.
Døbefonte:
Næsten 90% af alle vore landsbykirker har bevaret deres romanske granit-døbefonte. De kan være helt enkle, eller udsmykket på mange måder. Også her optræder der løver, og somme tider fremgår det af konteksten, om det er “Kristus – Løven af Juda stamme” eller om det er “Djævelen, der går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge”. Altså – trøst eller advarsel. Men også også mange andre motiver og symboler findes. En grundig gennemgang og analyse er foretaget af M. Mackeprang i bogen: “Danmarks middelalderlige døbefonte” fra 1941.
Romanske gravstene:
Jeg bør også lige nævne de romanske gravstene, som er lidt oversete i stenkunsten. Da jeg første gang så én, den lille sten på Rubjerg gamle kirkegård, blev jeg opmærksom på dem. Den blev senere stjålet, men er kommet tilbage igen. De findes fritstående, men mange er indmurede i kirkerne. Deres udsmykning er ikonografisk meget interessante, men jeg vil kun vise nogle få her.
Tilbage til min barndoms kirker: Grønbæk og Svostrup Kirker:
Grønbæk har været en central bebyggelse omkring en kongsgård mellem Skanderborg og Viborg, og Svostrup var et centralt vadested over Gudenåen på samme strækning. Grønbæk Kirke har fået tilbygninger, men dens granitskulpturer træder tydeligt frem. Svostrup Kirke er ombygget ad flere omgange, så dens granitskulpturer til dels er flyttede. Men de er værd at slutte opsamlingen af med, for de rummer mange af de ting, jeg har behandlet ovenfor.
Svostrup Kirke er slet ikke så uinteressant set med mine øjne i dag:
Grønbæk Kirke er virkelig på mange måder et romansk mesterstykke:
Emnet er stort – og ovenstående er lang fra uddybende! Men jeg håber, at det kan give lyst til, at man ikke blot søger ind i kirkerne, men også under sig selv en tur rundt om kirkerne, for der venter mange spændende overraskelser!
Opdateret 1/10 2024