Oldefar Kristian Adolf Sørensen og oldemor Karen Marie Thomsen
Kristian blev født 26/9 1864 og døde 15/8 1944 – gift med Karen Marie, født 28/9 1855 og døde 16/7 1923.
Da Kristian Adolf Sørensen opvoksede på Østergård i Grøde syd for Ikast. Som ung kom han til at tjene på gården Store Remme. Ikke langt derfra på herregården Højris tjente Karen Marie Thomsen, og der lærte de hinanden at kende. De blev kærester og gift i Ikast Kirke 25. september 1885 i dagene omkring deres 21. og 30. års fødselsdag.
Karen Marie var 9 år ældre end Kristian. Hun havde i forvejen en søn, Jens Peder, som senere druknede i en mergelgrav som 16-årig. Den sidste af deres egne børn blev opkaldt efter Jens Peter. Karen Marie Thomsen stammer fra Jerslev i Vendsyssel, men hun flyttede til Ikast-egnen, da hendes søster Jensine i forvejen havde stiftet familie der.
Omkring 1888 forpagtede Kristian Hestlund gamle Kro, som han senere købte, og hvor de fik deres 5 fælles børn, hvoraf de fire brødre blev voksne. Deres børn var:
Jens Peter Sørensen (ca. 1881 – 14/6 1896) druknede i en mergelgrav
Søren Kristian Sørensen (7/1 1886 – 9/7 1953) – blev Thorkilds farfar
Thora Sørensen (ca. 1889 – 1894) døde af tuberkulose
Kristian Sørensen (ca 1891 – ?) blev post i Bording
Ejnar Sørensen (ca. 1893 – ?) blev kunsthandler i København
Jens Peter Sørensen (ca. 1895 – ?) blev kunstmaler i Odense
Jeg har haft kontakt til Bording lokalhistoriske Arkiv, hvorfra jeg har modtaget et par artikler: „Kroer i Bording Sogn‟ og „Sine Bak fortæller om barndomsoplevelser ved Hestlund Kro„. Heri får min oldemor Karen Marie en meget positiv omtale: „Det var sådan en rar krokone – som vi kaldte hende – Mari, sagde vi. Det kan nok siges, at hun var en rigtig krokone. Hvis der var en syg i nabolaget, og hvis hun vidste, at hun kunne hjælpe noget, kom hun med mad. Og det var ikke noget, der skulle købes. Det var noget hun gav.„
Da Karen Marie døde i 1923, fik han en ung pige i huset, og senere blev det Karen Maries søster Johanne, der blev hans husbestyrerinde. Vi ved ikke, om de blev gift, men i folketællingen fra 1930 bor hun i hans husstand under navnet Johanne Thomsen. Johanne var tidligere udvandret til Californien, men var vendt tilbage til Danmark, det forklarer, at der er et amerikansk flag på billedet nedenfor fra ca. 1923-25? Kristian blev begravet på Bording kirkegård sammen med sin kone Karen Marie og deres datter Thora, der døde af tuberkulose og Karen Maries søn Jens Peter. Stenen er i dag flyttet over i Mindelunden på den anden side af vejen.
(Det er faktisk også lidt spændende at tænke på, at jeg i min barndom også selv har mødt alle de fire brødre: Søren Kristian, min farfar. Kristian, posten i Bording, besøgte engang jeg sammen med min far. Ejnar, kunsthandleren fra København, besøgte os engang i Grauballe. Jens Peter, kunstmaler i Odense, var altid med til familiefester og var med til Aases og mit bryllup.
Desuden, at det er min oldefars grund, hvorpå Hestlund Efterskole i dag er beliggende. Her gik vores søn René på konfirmandlejr med KFUM-Spejderne i 1982 og blev konfirmeret i Bording Kirke.)
Karen Maries far var Thomads Jensen f. 21/4 1824 og mor var Christine Jensdatter, som blev født 19/3 1831 i Tanget, Tårs sogn. Christines mor var „ugift besvangret pige‟ Mariane Pedersdatter – udlagt barnefader Jens Christian.
Thomads Jensen og Christine blev gift 26/3 1854 i Tårs Kirke. Thomads deltog i 3 års krigen 1848-1850. Var tjenestegørende fra 30/5 1847 til 1/2 1851, som menig. Han blev såret i slaget ved Isted og lå på lazaret i Flensborg, Augustenborg og Assens. Modtog erindringsmedaljen i 1876. Han døde 1/8 1892 ved selvmord – livslede, står der i kirkebogen. Det var før man kendte noget til post-traumatisk-stress-syndrom, så man kan gøre sig sine tanker. Fra en slægtning har jeg i 2016 modtaget nedenstående:
I Vendsssel Tidende den 4. august 1892 stod der følgende (afskrevet):
Hængt sig.
Husmand Thomas Jensen, ogsaa kaldet Døv-Thomas, af Svennum har i forgaars taget sig af dage ved Hængning. Konen var netop gaaet en lille Tur til Jerslev for en Nabo, og denne havde lovet imens jævnlig at se ind til Manden, der havde været syg, Han havde ogsaa været deroppe ved Huset. Men da Døren var lukket, og der var hængt for Vinduerne, troede han, at den syge sov, og gik derfor igen. Da Konen kom hjem til Huset og saa, at der var hængt for Vinduerne, troede hun, at Manden var død, menes hun havde været borte, og gik derfor hen til den omtalte Nabo for at høre, hvorledes det stod til (Døren var nemlig laaset). Nu fulgtes begge ad ind, og de fandt da Manden siddende paa Knæene med en Strikke om Halsen. Han blev straks skaaret ned; men der var ikke tale om at faa liv i ham. Han var allerede stiv saa Gjerningen har han sikkert udført strax efter Konene Bortgang. I de sidste Dage havde han flere gange opfordret baade Konen og andre Tilstedeværende til at tage livet af ham, da han ikke kunne udholde at leve længere. Han kunne ikke synke noget.
Thomas Jensen havde deltaget i den første Slesvigske Krig, hvor han i Slaget ved Isted blev saaret i Hovedet af en Geværkugle. Dette Saar havde han stadig men af. Derfra stammede hans Døvhed, ligesom han i mange Aar, og da navnlig i den sidste Tid havde stærke Smerter i Hovedet. Efter flere gange at have indgivet Ansøgning, blev han endelig for et par Aar siden tillagt 180 Kr. Aarlig i Invalidepension.
To livsaldre:
Min oldefar og jeg har begge årstallet 1944 i vores data: Han døde knap en måned før jeg blev født. Som næsten 80-årig fin han et oldebarn: mig – og jeg fik selv som næsten 80-årig et barnebarn: Heines søn Carl.
Det er tankevækkende, hvad der er sket i to livsaldre – fra 1864 til nu. Det har jeg forsøgt at lave en lille oversigt over:
Opdateret 5/3 2025