Korset er det ultimative symbol eller kendetegn på kristendommen. Fordi det var romernes torturredskab, veg man tilbage for at bruge det i oldkirken. Her var fisken det hemmelige symbol eller kendetegn. Først da kristendommen blev statsreligion i romerriget, begyndte man at bruge korset, f.eks. på sarkofager, men da næsten altid sammen med en sejrskrans. Den ældste korsfæstelsesscene findes i et håndskrift fra 500-tallet. Krucifikset kommer først i brug i løbet af 600-tallet. Siden da er det udviklet i mange former og typer, og ses i enhver kirke.
Særkendet for kristendommen er, at her, hvor himlens og jordens linjer krydses, hænger Guds søn / Menneskesønnen, spændt ud mellem himmel og jord – forbinder og forsoner både det himmelske og det jordiske. Korset og krucifikset ses mange steder og i mange udformninger, og for lang tid siden begyndte vi at købe kors med hjem fra forskellige steder i verden. En del af dem hænger nu på en væg herhjemme.
Vigtigt i denne forbindelse er, at den ortodokse kirke har holdt fast i det andet af de ti bud: “Du må ikke gøre dig noget udskåret billede…” (den gamle oversættelse af 2. Mos. 20,4). Derfor udviklede den ortodokse kirke de to-dimensionelle billeder – ikonerne – som deres udtryk. Den katolske kirke så stort på det bud og arbejdede tre-dimensionelt med krucifikser, figurer, altertavler mv. Den Lutherske kirke har helt udeladt det bud.
1. Broncekors fra Speyer i Tyskland. Den katolske kirke har mange forskellige kors beregnet til meditation eller eftertanke, andagt i hjemmene. Her er det centrale: Tornekronen med en indsat bjergkrystal, som udtryk for det evige.
2. Et ikonkors fra Kreta i Grækenland. Det centrale motiv er den korsfæstede Kristus med Maria og Johannes i korsarmene. Øverst ses Kristus Pantokrator – verdensdommeren. Derunder Gudsmoderen (Maria) flankeret af to engle. Ved korsets fod en sørgende discipel.
3. Kristus Pantokrator – Verdensdommeren. Håndmalet ikon på ibenholt-træ med rizza (afdækning) i sølv og guld. Højre hånd er løftet i en velsignelsesgestus. I venstre hånd holder han Livets bog. Omkring hovedet er den gyldne korsglorie med de græske bogstaver: Omikron, Omega, Ny (“Jeg er den jeg er” – “Jeg er den værende” eller blot “Jeg er“). Desuden ses liljemotivet – symbol på frelse.
4. Sct. Georgs-ikon fra Polen (købt i Krakow). Sct. Georg rider på den hvide hest i et bjerglandskab, hvor han betvinger dragen og jager spyddet i dens gab. Han er klædt i ridderdragt og har en almindelig glat helgenglorie omkring hovedet. Øverst er skrevet på græsk: Sct. Georg, og til højre ses Kristi velsignende hånd og bogstaverne IC XC, som står for Jesus Kristus.
5. Trækors med fletmønster fra Katakomberne. Korset er udstyret med et fletmønster, som sikkert mest er dekorativt ment.
6. Kors af oliventræ fra Betlehem. Korset har en tom silhuet kommer dermed til at symbolisere “det tomme kors”, korset, der ikke kunne holde på Kristus, og som dermed bliver et opstandelsessymbol.
7. Benediktkors købt ved Korshøjen i Litauen. (Læs mere om Korshøjen her) Det er et krucifiks med Benediktmedaljen i korsskæringen. Dets historie går meget langt tilbage. Den nuværende udformning af medaljen tilskrives pave Benedikt XIV (1740-1758) som skal have designet den. Den blev forbundet med aflad under visse forudsætninger. Den har været et magtfuldt middel mod det onde og mod ”Satans gift”. (Læs om inskriptionen her.)
8. Påskekors købt i den katolske boghandel på Vesterbro i København. Motivet er mest sandsynligt fra Mellem- eller Latinamerika. På venstre korsarm ses Jesu indtog i Jerusalem Palmesøndag. I midterfeltet ses nadverens indstiftelse Skærtorsdag aften. På Øverste korsarm vises Korsfæstelsen på Golgata med Maria og Johannes. Under korset ses Adams hovedskal. Øverst ses to engle ved siden af bjælken med indskriften. Nederst ses Jesu opstandelse, hvor han træder korset under fode og henter Adam og Eva ud af dødsriget. På højre korsarm ses kvinderne ved graven, hvor Jesus ses som havemanden, og Maria, som genkender ham.
9. Votiv-Madonna købt i Krakow. En votivgave er en gave, som man kan hænge op i en kirke i forbindelse med en bøn eller taksigelse. Man ser dem også f.eks. som amulet i en bil.
10. Keramikkors fra Bretagne. Har den keltiske korsform, der forener korset og sejrskransen. Motivet er en karakteristisk lokal blomsterdekoration.
11. Ortodoks trafikkors købt i Den serbisk Ortodokse Kirke i Grauballe. Det er ledsaget af en bøn, og er beregnet til at hænge i bilen. Ikonografisk følger korset det ortodokse skema. Øverst en seksvinget kerub. Kristus er korsfæstet med fødderne på den skrå bjælke. Under korsarmene til venstre Maria, til højre Johannes. Nederst Golgataklippen med Adams hovedskal. På korsets bagside står der: ICXC NIKA – Kristus sejrer. Læs mere her.
12. Pilgrimskors af kobber. En meget smuk forening af træ og kors, der både peger hen på Livstræet og kvisten, der skyder af Isajs stub. Korset er købt i Klosterkirken Maria Laach i Rhindalen.
13. Keramikkors fra Sagrada Familia Basilikaen i Barcelona. Motivet er en blomsterdekoration i Gaudis stil. Øverst ses dog også Helligåndsduen, og nederst silhuetten af basilikaen.
14. Russisk messingkors. På forsiden ses øverst Kristus som verdensdommer omgivet af to tilbedende engle. Mellem englene ses en due – måske en pelikan, som er symbolet på opofrelse og frelse. Derunder ses skiltet med indskriften INRI (Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum). Yderst på korsbjælken ses Maria og Johannes med et (slidt) skriftbånd. På korsbjælken over Jesu arme står der IC XC – Jesus Kristus. Teksten omkring korsbjælken: Tilbedelse – Opstandelse. Langs Jesu krop ses spyddet og stangen med svamp – billede på nadveren: Jesu legeme og blod. Den skrå bjælke er billede på de to røvere. Derunder ses to soldater, der spiller terning om Jesu klædning. Nederst ses Adams hovedskal med de russiske forbogstaver for Adam og Hovedskal.
På bagsiden ses tekster, som er citater fra den russiske liturgi og hymner. Øverst: “Kristus, opretholderen af hele universet“. På korsbjælken: “Kristi skønhed er ikke gjort af menneskehånd. – Kristus frelser og har hele universet i sine hænder.” På korsstangen: “Kristus er dommeren, som trofast beskytter englene.” Indskriften sluttes med: “Kristus er Herren“.
Andre kors og ikoner, som vi har i vores hjem – fra venstre:
1. Ikon malet af Søster Abraham. Thorkild fik den i afskedsgave fra Den danske Israelsmission. Senere har vi mødt søster Abraham i Jerusalem.
2. Tuiristikon fra Rusland – med Gudsmoderen og barnet. Købt i St. Petersborg af nogle gode venner og foræret os.
3. Gudsmoder æg fra Tallin, Estland. Det kristent udsmykkede æg er meget brugt i den ortodokse kirke. Ægget symbolisere både livets skrøbelighed og opstandelse. Her er det en Gudsmoderikon, der smykker ægget.
4. En Tveje-Kristus skåret af en delt gren – en tveje. Ordet er det samme, der bruges om Thomas “også kaldet Didymos” – en tveje, en tvedelt, en tvivler.
5. Kristusfigur skåret i ibenholt, købt i Arusha, Tanzania. Han er den opstandne, der breder sine arme velsignende ud.
6. Patronkors fra Sierra Leone. Skåret ud af de patroner, lå spredt efter borgerkrigen, samlet op og skåret som forsoningskors.
Og:
1. Messingkors med emalje købt i Goritzy på en flodtur mellem Moskva og Skt. Petersborg i Rusland. Motivet svarer til det ovenfor nævnte messingkors.
2. Broncekors købt i Nikolaikirken i Flensborg. I midten ses Kristus med de to disciple i Emaus. Teksten: Ich bin bei euch – Jeg er med jer.
3. Keltisk glaskors købt i Tobermurry på Mull i det vestlige Skotland. Korset med sejrskransen, jfr. ovenfor.
4. Glaskors fra Lønstrup. Korset fik vi forærende af René og Heine til vores 60 års fødselsdag.
5. Glaskors med due. Det er købt i Stefansdomkirken i Wien. Motiver ses i flere diakonale sammenhænge.
6. Glasengel, det sidste er ganske vist ikke et kors eller en ikon, men alligevel… Købt i Joh.Seb.Bachs kirke, Thomaskirken i Leipzig.
Se i øvrigt mine artikler: “Korset på alteret” – “Korset og den tomme grav” – “Korset og livets træ”
Sidern er opdateret 6/11 2019.