Ved vores 60 års fødselsdag i 2004 fik vi af René og Heine et flot glaskors med en indsmeltet krans. Her vises den både på sin fod og i modlys.
Selv om der findes mange forskellige korsformer, er det keltiske kors en af de former, som både er smukkest, som rummer en lang historie og er fyldt med symbolik. Derfor vil jeg fremhæve nogle træk ved de sammenhænge, som ligger bag.
Korset i sin enkleste form er et universelt symbol, som vi finder over hele verden. Også på helleristninger fra bronzealderen i norden, men her oftest i forbindelse med soltegnet: Korset indskrevet i cirklen som vist med billedet fra Vitlyckeristningerne i Sverige. Som solkors optræder det som udsmykning på flere kirker, her et eksempel fra en kapitæl på Sinding Kirke. Med buede korsarme i cirklen optræder mærket som viekors, dvs. et mærke for det sted, hvor der blev stænket vievand ved kirkens indvielse som vist ved et eksempel fra Vigersted Kirke.
I kirkekunsten optræder korset og cirklen/kransen som hjulkors og bruges i udsmykning helt op til vore dage, her vist i et glasmaleri af Tróndur Patursson i kirkegårdslågen ved Kirkjubøur Kirke på Færøerne. Også i Gl. Haderslev Kirkes sognehus har arkitekten brugt hjulkorset, solkorset eller blot cirklen og korset som arkitektonisk detalje. I Øsby Kirkes alterkors er sammenhængen kors og krans også brugt.
Solkorset bliver også et livskors, og da man i 1960-erne skal lave et mærke mod atomkraft bruger man livskorset, der af atombomben får sprængt de to korsarme af, så de hænger nedad. Eksemplet er fra John Lennon muren i Prag. Det er senere blevet brugt som fredstegn.
På Rubjerg gamle kirkegård i Vendsyssel står en af Danmarks fineste romanske gravsten, hvorpå soltegnet/hjulkors er afbildet. Ved Rollag Stavkirke i Norge står en lille gravsten, hvor korsarmene nu bryder cirklen. Det samme motiv ser vi på en sten, der nu er indsat i kirkegårdsportalen ved Uvdal Stavkirke. På Korsarmene her ses ekstra kors, som vi også ser det på tagkorset fra Vågå Stavkirke. Herfra og til korset med sejrskransen er der kun et lille spring, som eksemplet fra Skansen i Stockholm. Det viser, at de keltiske kors ikke kun er begrænsede til de tidligere keltiske områder i det franske Bretagne, “Lille Britannien” og i Storbritannien, hvis ældste keltiske kors er Kildalton korset på øen Islay i det vestlige Skotland. Endelig vises et billede fra kirkegården ved Cille Choreil Kapellet i Skotland.
Korset og sejrskransen
Det er helt tydeligt, at der i de keltiske kors er en sammenhæng med sejrskransen, selv om der også er andre mulige forklaringer. Her vil jeg dog vise nogle af de forbindelser, der findes til sejrskransen.
Sejrskransen i vores sammenhæng går tilbage til de sejrende romerske kejsere, som vi ser det på statuen af kejser Augustus i Augsburg i Sydtyskland. Det sætter Kristi tornekrone i relief, for det bliver netop en anti-sejrskrans, som her på alterkrucifikset i Haderslev Domkirke.
Korset bruges ikke som kendemærke på kristendommen i oldkirken. Det gør derimod fisken og “den gode hyrde”. På romerske sarkofager finder vi både kors og sejrskrans som dette fra hen mod år 400. Det er vigtigt at lægge mærke til, at det er en fremstilling af opstandelsen med de to romerske soldater ved graven. Men døden sejrede ikke, det gjorde livet! Den ældste korsfæstelses scene, vi kender afbildet, er fra et håndskrift fra 500-tallet, men også her er det sammen med opstandelsen. Det var den sejrende Kristus, man afbildede. Sejrskransen synker så blot ned i korsskæringen. og dermed har man det keltiske kors eller solkorset, som det her vises fra Sankt Jørgens Kirke i Aabenraa – jrf. hvad Hans Anker Jørgensen skriver i “Usynlige skaber”: “…da går vi herind, hvor solkorset lyser, og mismodet gyser og slipper vort sind.”
Tornekronen ændres til en sejrskrans – en glorie, oftest en korsglorie for Kristi vedkommende. Her er et eksempel fra på et krucifiks fra den nedlagte Sct. Thøgers Kirke – nu ophængt i Gram kirke. Solkorset eller korsglorien ses også andre steder i en kirke, her både indgraveret i alterkanden og på låget af kande og oblatæske i Gl. Haderslev Kirke.
Sejrskransen fortsætter i brug som hyldest til Kristus, som på hvælvingen i Karlskirken i Wien. Fra sejrskransen ved opstandelsen og til kransene ved begravelser eller kransenedlæggelse (her i Haderslev 9. april) går der også en lige linje. Tilsvarende til sejrskransen på maj-stangen, for nu har foråret sejret over vinteren. Også en linje til adventskransen må man kunne trække, og til kransene ved rejsegilder. Og så er ringen eller kransen sluttet, og det sidste billede viser et keltisk kors i Crach i Bretagne, Frankrig.
