Foran indgangen til Haderslev Domkirke står et skilt, der angiver, at Domkirken er med på “Den europæiske rute gennem gotikken” – “European Route of Brick Gothic” – det vi i daglig tale kalder Murstensgotikruten.
Det er ikke en rute eller vej som andre “Ferienstrassen” i Tyskland eller som Margueritruten i Danmark. Det er snarere et område, hvor middelalderligt murstensbyggeri under indflydelse af Hansestædernes kultur og økonomi var herskende. Det gælder kirker, borge, bymure, byporte, rådhuse og borgerhuse bygget af mursten og tegl. De ligger i hele Østersø området, og har som følge deraf været ude for omvæltninger af mange slags. Siden murens fald er der ofret mange penge på at få restaureret de fineste af de bygninger, der lå i det tidligere DDR, Polen mv.
Haderslev Domkirke er med i Murstensgotikruten. Man behøver blot at gå en rundtur omkring kirken for at se, at det er en bygning, der er blevet til gennem lang tid og over mange måder at bygge og udsmykke på. Derfor bliver der taget udgangspunkt i den meget omskiftelige bygningshistorie og detaljer herfra. Vi vil se på sporene af byggeperioder, byggestil, udsmykning og særpræg.
Med det som forudsætning vil vi foretage en rundtur på Murstensgotikruten til mange af de steder og bygninger, der i dag endnu kan ses, og som vidner om høj bygningsteknik og kunstnerisk indsigt og formåen. Fokus vil primært ligge på bygninger og arkitektur, men vi vil naturligvis også standse op ved nogle af de andre fine ting, som er specielle på turen rundt gennem Hansestadsarkitekturen.
Murstensgotikruten har sin egen hjemmeside: www.eurob.org hvor man kan læse meget mere, og hvorfra der er link til mange flere oplysninger om de enkelte bygningsværker.
Foredraget ledsages med egne fotografier, taget gennem den seneste snes år.
Nogle af billederne vil blive ledsaget af musik.
Eksempler på bygninger, som besøges: