Når man begynder at arbejde lidt med ens slægt, dukker der mange spændende ting op!
Det bedste er at få ansigter på livs-historier på familiens medlemmer. Det næstbedste er for mig også at se tingene i sammenhæng med den tid og historie, som vi alle er en del af og part i. Endelig dukker der spørgsmål op om de traditioner og regler, der gælder om de navne, vi alle sammen bærer. Og som vi normalt ikke tænker så meget over ud over, at vi godt ved, at nogen af os er “opkaldt efter” nogen andre i familien. Men hvordan?
Vi kan bare kaste et blik på billedet af den mandlige slægts-række ovenfor.
Helt fra gammel tid havde det været sådan, at på landet og i de små landsbyer havde folk kun ét navn. Men for at vide, hvem Søren var, tilføjede man faderens navn: Christen. Det blev til Søren Christensen – Christens søn. For pigernes vedkommende blev det til -datter: Mikkelsdatter. Eksemplet er fra mine tipoldeforældre: Søren Christensen og Christiane Mikkelsdatter.
Men i 1828 kom der en ny lov, hvorefter alle personer skulle have et familienavn. Almindeligvis var det faderens navn på det tidspunkt. Da Søren Christensen begynder at stifte familie efter lovens fremkomst, blev familienavnet altså Sørensen – både for mænd og kvinder! Men det kunne også være navnet på familiegården, det ser vi på min mors side, hvor gården Kjærsgård ved Ejstrupholm kommer til at blive et familienavn, som er gået i arv som et mellemnavn til flere af mine fætre på mors side. Endelig kunne det være navnet på den landsby, som familien stammede fra, derfor blev familienavnet på Aases mors side Kolind, fordi de stammede fra landsbyen Kolind på Djursland.
Slægtsrækken: David Christensen
Christen Davidsen
Søren Christensen
Kristian A. Sørensen
Søren Kr. Sørensen
Christian A. Sørensen
Men der var jo også traditioner med at blive opkaldt efter et tidligere familiemedlem. Og det kan vi jo tydeligt se i listen ovenfor. De almindelige regler var, at ældste søn blev opkaldt efter sin farfar, og at den næstældste efter sin morfar – og tilsvarende for døtre og bedstemødre. Men der var store variationer! Min far blev f.eks. opkaldt efter sin farfar, mens hans storebror Karl er opkaldt efter sin morfar. Men vi ser også, at navnene Søren og Christian (eller Christen) skifter. Vi ved f.eks. ikke, om 3xtipoldefar David havde en ældre bror med navnet Søren, da han ikke hedder det. Men så kommer jeg og bryder hele systematikken med navnet Thorkild! som overhovedet ikke har været i slægten før. Men min mor kunne godt lide det, og traditionerne var også på det tidspunkt ved at løsne sig!
Man kunne også opkaldes efter et afdødt familiemedlem, en af forældrenes eller egne søskende. Det ser vi også mange eksempler på i min familie: Min farfars lillebror Jens Peder blev opkaldt efter sin afdøde storebror Jens Peter. Min søster Ellen Kristine har et mellemnavn, der er opkaldt efter fars søster Kristine. Mellemnavne kom ind som en mulighed med en senere navnelovgivning – og derfor kunne min bror Bent som mellemnavn Emil opkaldes efter min vores mormor Emilie. Ved ægteskaber overtog konen mandens familienavn – men der er også ændret ved en senere ændring i navneloven, så mange nu beholder deres pigenavn. I dag kan man ændre det navn, man fik af sine forældre, f.eks. har min søn Heine slettet Sørensen – og sådan er der så meget!
Blandt Aases søskende kommer alle disse ting frem: Mellemnavnet Boe er fra deres farfar Peter Boe. Aases søster Maja Gerda Boe Jensen – mellemnavnet Gerda er efter moderens netop afdøde søster. Verner Peter Boe Jensen – mellemnavnet Peter er efter sin farfar. Aase Elise Boe Jensen – mellemnavnet Elise er efter sin mormor. Hun tager mit efternavn Sørensen, men beholder familienavnet Boe, som vores to drenge så også får. Maja tager ved giftermål navnet Østergård – netop et slægtsnavn efter en gård.
Så er der det helt særlige med stavemåder! Skal det være T eller D i Peter/Peder? Skal det være K eller Ch i Kristian/Christian? Et konkret eksempel: Min oldefar hed i dåbsnotatet: Christian Adolf Sørensen, men på hans gravsten: Kristian A. Sørensen. Jeg vælger derfor på disse sider at omtale ham med K, mens min far omtales ned C – de hed det samme!
At mit barnebarn Carl Emil Boe Westh også bærer slægts-fornavne, er vist mere en tilfældighed, for der er også noget, der hedder navnemode! Men til gengæld bærer han begge forældrenes familienavne!
Hvis man vil vide mere om navnelove og -regler, kan man blot Google “navnelov” – så dukker der mange ting op, f.eks. forklaringen på Wikipedia.
Opdateret 4/3 2025