Et meget broget billede.
I 60-erne og 70-erne mente man, at religionernes dage var talte. Snart ville videnskaben være nået så langt, at religionerne lige så stille ville uddø. Det var kun et spørgsmål om tid – mente man. Men i stedet for er religioner i alle afskygninger spiret frem. Både de klassiske religioner og de nyere religiøse eller spirituelle retninger. Hvor man forholdsvis let kan finde faglitteratur om de store verdensreligioner, er det betydeligt sværere med de nyere, fordi de ikke er dogmatiske på samme måde, og fordi de ofte er mere eller mindre individualiserede. Man har talt om et religiøst supermarked for at antyde, at man kan tage lidt hist og her og sammensætte sin egen version. Alligevel er dog visse tendenser, som man bør skelne imellem. For det første er der tale om en genopdagelse af gamle traditioner og udtryk inden for de etablerede religioner, herunder kristendommen, hvor man har genoptaget meditation, kontemplation, pilgrimsvandringer osv. For det andet er der tale om en inspiration fra østlige religioner.
I 1970-erne begyndte man at tale om nyreligiøse bevægelser. Det var bevægelser som Scientology, Transcendental Meditation, Guds Børn, Moon-bevægelsen, Hare Krishna og forskellige gurubevægelser. Selv havde jeg hørt lidt om det, men vidste ikke helt, hvad det var. Første gang jeg oplevede en regulær indføring i, hvad det handlede om, var et foredrag af Johannes Aagaard, som blev holdt på Houens Odde for en flok KFUM-spejderledere. Først med Aagaards oprettelse af Dialogcenteret blev folkekirken opmærksom på forholdene.
Blæksprutten havde dog allerede i 1973 fanget, hvad der var gang i, og havde det år trykt en sang i bladet: “Som vi dog tror“.
Det varede ikke længe, før vi inddrog begrebet Nyreligiøse bevægelser i faget Kristendommen og de fremmede religioner i overbygningsklasserne. Det var dog meget svært at få seriøse materialer og kilder, men efterhånden kom de. I begyndelsen af 80-erne abonnerede jeg i et år på tidsskriftet “Nyt Aspekt“, for at se, hvad der rørte sig, og at få et indtryk af, hvordan man så på sig selv, og hvad det var for et livssyn, der lå bag. Det var en blandet oplevelse! Om ikke andet fandt jeg på denne omvendte måde ud af, hvad der var det helt centrale i kristendommen, og hvad der ikke var det. Men jeg fandt også ud af, at det var en så broget verden, at jeg måtte give G.K.Chesterton ret når han sagde: “Når mennesker holder op med at tro på Gud, holder de ikke op med at tro på noget, men begynder at tro på alt muligt andet.”
Senere trådte begrebet Nyreligiøse bevægelser i baggrunden, og i stedet talte man om New Age. Det blev brugt som betegnelse for den opfattelse, at vi nu var på vej ud af Fiskens tidsalder og på vej ind i Vandmandens tidsalder, med alle de fortolkningsmuligheder, der ligger deri.
Der er som sagt ikke tale om faste størrelser, men mere om religiøse strømninger, der dog har visse fællestræk. Man henter også impulser og indtryk mange steder fra, og derfor må oversigten ovenfor komme til at se sådan ud. Der er ikke noget logo, men jeg har valgt de fire firkanter for at markere mangfoldigheden. Fælles er også en centrering af Jeg’et eller Selv’et, og om forskellige bevidsthedsniveauer og om udviklingen mod det guddommelige. Netop det guddommelige, en kraft eller upersonlige guddommelige energier eller andet. Forbindelsen til de østlige religioner er også mere eller mindre udtalt, idet der ofte direkte eller indirekte er tale om reinkarnation. Endelig skal det vel nævnes, at man i dag mest taler om det alternative, og at det ofte både har med noget religiøst over sig, og noget med healing og behandlinger at gøre.
Man kan illustrere forskellen mellem vestlig (Jødedom, Kristendom og Islam) og østlig religion (Hinduisme og Buddhisme) på denne måde: I vesten ved at afbilde livsforståelsen som en linje fra fødsel til død. Derfor vil man gerne forlænge livet – gennem lægevidenskabens landvindinger og gennem religionernes tale om liv efter døden.
I østen kan man afbilde livsforståelsen som en cirkel, en evig gentagelse af fødsel og død, og derfor bliver ønsket at standse kredsløbet, at dø den store død, så man ikke fødes igen. Den buddhistiske Nirvana-tanke er netop en udslukkelse. I New Age – og i andre religiøse strømninger – sker der en forening af linjen og cirklen, udviklingstanken og genfødselstanken,
så spiralen opstår som resultat. Altså en fortsat udvikling frem mod det guddommelige. (Man ser altså helt bort fra, at det i østen også kan gå tilbage i næste genfødsel.)
Omslaget på programmet til filmen “Den skjulte virkelighed” fra 80-erne er et spændende foto af en mediterende pige, hvor hendes chakras, energi- eller bevidsthedscentrer, er fremkommet ved gadelys. De klassiske symboler er vist på bagsiden af programmet. Alle disse forhold kan man naturligvis læse om på “nettet”, men her er det ofte svært at skelne mellem mere eller mindre seriøse og vidtløftige sider. Det samme gælder de brochurer og foldere mv. der udleveres på Krop-Sind-Ånd-messerne og i de efterhånden mange butikker for “Det alternative“, som også dukker op i Danmark.
I 2012 rejste vi rundt i det vestlige USA, og her er Sedona-området i Arizona et særligt centrum for butikker, alternative behandlinger, spirituelle kraftcentre i naturen osv. Her lagde man virkelig mærke til de nyåndelige strømninger. Det var lidt spændende at gå på opdagelse i butikkerne og at opdage de særlige steder i naturen. Vi kunne dog ikke mærke noget til særlige energier af krystaller eller sten i naturen – det er nok fordi jeg mere betragter dem ud fra en geologisk vinkel.
