For år tilbage havde jeg som frivillig hjulpet stiftet med et eller andet, og som tak gav biskop Marianne Christiansen mig en bog: “Middelalderlige altertavler i Haderslev stift” (2003). Det var – sammen med mit fotoprojekt af Haderslev Domprovstis kirker til deres hjemmeside omkring 2010 – en øjenåbner for de mange fine ting, der gemmer sig i Sønderjyllands kirker. Det var Nationalmuseets Sissel Plathe og tidligere sognepræst i Løjt Jens Bruun, der havde registreret og beskrevet dem i den bog.
Det viser sig, at Sønderjylland er den egn i Danmark, der har bevaret mest middelalderlig kirkeinventar! Det skyldes dels de særlige ejerforhold, patronater og kirkeværgeforhold i Hertugdømmerne. Til gengæld har vi ikke så meget moderne kirkekunst som “oppe i landet”.
Det viste sig også, at Jens Bruun siden havde skrevet om “Den figurrige Golgatascene – En rejse gennem kristendommens kunsthistorie” (2012), som jeg så anskaffede mig. Og endelig fik jeg så af René i gave for nogle år siden: Nationalmuseets store værk “Danmarks Middelalderlige Altertavler” (2010), og som Plathe og Bruun også stod for registreringen og beskrivelsen af. De meget spændende og oplysende beskrivelser i alle tre værker førte mange spændende kirkebesøg med sig ved køreture rundt omkring og er gode at slå op i inden en tur og et besøg.
(Det skal tilføjes at registreringen og beskrivelserne ligger online: KLIK HER – men i en lidt nørdet fortegnelse, så man skal vide, hvad man går efter.)
De træskårne altertavler er i alt væsentlighed fra senmiddelalderen. Det hænger sammen med dels teologiske og dels økonomiske forhold. Første halvdel af middelalderen – den romanske tid – er præget af tanken om den sejrende Kristus. Den anden halvdel – den gotiske tid – er præget af tanken om den lidende Jesus. Det er hovedforskellen! Det præger den romanske kirkeudsmykning i krucifikser og kalkmalerier, og kulminerer i De gyldne altre. Pesten, den sorte død, i midten af 1300-tallet sammen med et køligere klima med mindre høstudbytte betyder, at 1300-tallet er fattig på kirkeudsmykning. Men med den økonomiske vækst i 1400-tallet bliver der råd til, at mange romanske kirker får hvælv med gotiske kalkmalerier og træudskåret kirkekunst. Sammen med en større fokusering på Lidelseshistorien, Mariadyrkelsen og Helgener får vi passionsaltertavlerne primært i sidste halvdel af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet frem mod reformationen.
De figurrige passionsaltertavler spænder motivmæssigt vidt. De helt enkle fremstillinger med Jesus på korset og Maria og Johannes stående ved siden af. De findes på højaltre og som passionsgrupper, men også som korbuekrucifikser og korbuegrupper, idet lægmandsalteret stod nedenunder lige foran triumfbuen. Derudover findes de forskellige motiver også på sidealtre, primært mod nord og syd på triumfvæggen. Men fremstillingerne vokser med flere personer fra lidelseshistorien i evangelierne og fra helgenlegenderne, som var meget udbredte i Middelalderen. Så bliver fremstillingerne virkelig figurrige!
Eksempler på passionsfremstillinger: Jetsmark Kirke i Vendsyssel har kalkmalerier er fra 1400-tallet. Her ses Jesus mellem de to røvere: ham, der beder Jesus huske ham, og ham, der spotter Jesus. Det er vist ved en engel, der redder sjælen ud af “den gode” røver, mens en djævel stjæler sjælen fra “den onde” røver. Der er også vist legendernes Longinus med spyddet, der stikkes i Jesu side. Dermed åbner han for frelsens kilde, nadverens blod. Modsat ses legendernes Stefaton, der rækker Jesus svampen med eddike. Det ses oftest som spot, og derfor er han på den onde side. Pilatus med indskriften og en anden person ses også, og endelig er til hest den romerske officer, der bekendte: “Sandelig han var Guds søn”.
De samme – og flere – ses på Danmarks eneste malede passionsfremstilling fra middelalderen, som findes i Vejlby Kirke ved Middelfart. Her ses også den eneste fremstilling på altertavler i Danmark af Judas, der har hængt sig. Endelig vises et eksempel på en forgyldning af alle personernes dragter i Horsens Klosterkirke, og en af de mest groteske fremstillinger fra Vor Frue Kirke i Århus.
Nedenfor er Sønderjyllands passionsaltertavler samlet i grupper fra de enkle, med Hammelev som type, til de virkelige figurrige med Nustrup som den største med 50 figurer i hovedtavlen. Jeg viser – med Nustrup som undtagelse – fire billeder fra hver kirke: 1. Ind- og udvendig. 2. Altertavlen i sin helhed med oversigtsbeskrivelse. 3. Hovedtavlen med identifikationer af de fleste personer. 4. Altertavlens hoveddel med selve passionsdelen og korsfæstelsen som hovedmotiv. Kirkernes navne er linkede til kirkernes/sognenes hjemmesider, hvis det er muligt.
Apostlene er nævnt med navn (Peter, Jakob den ældre osv.) og helgenernes navn er nævnt (Nikolai, Katharina osv.), men en henvisning til beskrivelse af dem findes nedenfor, efter at alle altertavlerne er vist. Ved identifikationen er primært anvendt den identifikation, der står på altertavlerne, selv om der kan være afvigelser fra den, der er brugt i det store værk om Danmarks Middelalderlige Altertavler (DMA).
De er alle fløjaltertavler (en såkaldt triptykon), hvor sidefløjene kan lukkes i en eller flere visninger, 1. 2. og 3. stand, der bruges i adventstiden, fastetiden og trinitatistiden, afhængig af liturgi og lokale traditioner. Jeg viser – igen med Nustrup som undtagelse – kun festdagsstillingen, 1. stand.
Hammelev kirke har en af de ældste og enkleste passionsaltertavler. Den kan derfor bruges som type på tavlernes opbygning. I fløjene apostlene. Hovedtavlen rummer lidelseshistorien samt to helgener ved siden af. Passionsdelen er opdelt i “den gode side” med Maria i afmagt omgivet af Johannes og Maria Magdalene. Desuden Longinus med spyddet. Han tager sig til øjet, og i traditionen var han dårligt seende, og har derfor ofte en hjælper. Men en bloddråbe fra Jesus ramte hans øjne, så han blev helbredt. “Den onde side” har den romerske officer, der peger på Jesus og udtaler bekendelsen. Der er også Stefaton, der her kun har krukken til eddike men mangler stangen med svampen. Og endelig er der spottende personer. Hverken Longinus eller Stefaton er nævnt i evangelierne. Longinus er nævnt i det apokryfe Nikodemusevangelium, mens Stefaton optræder i legendetraditionen.
Det er i denne grundform – med variationer – at alle passionstavler er opbygget!
Nørre Løgum Kirke har en noget fragmentarisk passionsaltertavle. Den korsfæstede og de to figurblokke er originale, mens apostlene i fløjene er indsat i en nyere ramme. De to bevarede blokke svarer i opbygning meget til Hammelev-altertavlen.
Hjerndrup Kirke har ligeledes en enkel passionsaltertavle med apostlene i fløjene, men her navngivne. Hvis det er Stefaton, der ses bag Longinus, er han kommet over på den gode side, og det kan skyldes, at det tolkes som en barmhjertighedsgerning. En lille detalje springer i øjnene: en hund! Det kan tolkes som en henvisning til Kristi hemmelige lidelser. Dvs. de lidelser, der ikke er beskrevet i lidelseshistorien, men som alle skulle gå i opfyldelse – f.eks. forudsigelserne i salme 22 i GT.
Hellevad Kirke har en passionsaltertavle, der er renoveret og nymalet flere gange. Derfor fremtræder figurerne temmelig farverige. Altertavlen står på et fodstykke med de 14 nødhjælpere, der er en smule yngre end altertavlen – se nederst på denne side.
Vodder Kirke har en passionsaltertavle, der i opbygning minder om Hellevad. Det er de samme to helgener, det er med i hovedtavle, men de har her byttet plads. Her er også de to engle, der opsamler Jesu blod med.
Rise Kirkes passionsaltertavle er i dag placeret på Gottorp slot i Slesvig. Efter en brand i 1893 blev kirken restaureret, og i den anledning blev flere ting fornyet. Altertavlen blev overdraget til Thaulow-museet i Kiel. Efter at det blev skadet under anden verdenskrig, blev altertavlen flyttet til Gottorp Slot, hvor den hænger på væggen ved døren bagest i det viste lokale.
Varnæs Kirke har en stor og smuk baldakinaltertavle. Baldakinen er stjernebestrøet. Hovedtavlen har tre skårne blokke med 22 personer. Tavlen er opmaler flere gange – mest i 1790 og tilrettet ved en restaurering i 1942.
Højst Kirke er en smuk hvælvet kirke med en altertavle, der har meget kraftige farver og en speciel malet baggrund for lidelseshistorien. Det skyldes en restaurering i 1702, hvor tavlen også fik sin topudsmykning. De har været overmalet flere gange siden, men ved restaureringen i 1973, blev tavlen ført tilbage til udtrykket fra 1702.
Arrild Kirke har en sengotisk passionsaltertavle, der i 1716-tallet blev forgyldt og fik tilføjet et rammeværk med Getsemane og Opstandelsen. Kirken har desuden bevaret en sidealtertavle på den nordlige triumfvæg. Det er et fløjalter med Maria som himmeldronning bærende Jesusbarnet.
Bedsted Kirke har en senmiddelalderlig altertavle, der har fire helgener i hovedtavlen. Altertavlens figurer blev i begyndelsen af 1800-tallet hvidmalede med blå baggrund. Ved restaureringen i 1942 blev farverne ført tilbage til de farver, tavlen havde i 1700-tallet. Tavlens fodstykke har Veronikas svededug, der holdes af to engle. Også Bedsted Kirke har en Maria-sidealtertavle.
Halk Kirke har usædvanligt meget middelalderinventar! Altertavlen er en smuk kombination af dele af en sengotisk altertavle, som er indsat i en senrenæssanceramme fra omkring 1640. Hovedfeltet er Golgata, som flankeres af fire statuetter: Anna Selvtredje, Christoforus, Jakob den ældre og Antonius. I sidefelterne ses Isaks Ofring og Kobberslangen. Øverst ses Kristi Himmelfart, og under hovedfeltet ses en nadverfremstilling. Ved siden af alterbordet ses malerier af de fire evangelister.
Hejls Kirke har en usædvanlig fin og detaljerig altertavle, der ret præcist kan tidsbestemmes, idet den i 1471 blev skænket til kirken af biskop Nicolaus Wulff i Slesvig – Hejls hørte jo på det tidspunkt under Slesvig stift. Altertavlens nuværende udseende er fra restaureringen i 1958.
Egvad Kirke har en altertavle, der er samtidig med nabokirken Hellevad, men er udformet anderledes, idet hovedtavlens Kristusfigur strækker sig op over den øvrige tavle, og derfor er udstyret med særskilte fløje, så den del af tavlen også kan lukkes i f.eks. fastetiden. Tavlens nuværende farver fra 1938 bygger på en farvesætningen fra 1759, der var blevet ændret siden.
Taps Kirke har en altertavle, der ligesom Egvads har forhøjet hovedtavlen, men her er de fløje, der dækker den øverste del, placeret på sidefløjene. Desuden er hovedtavlen niveaudelt, som det ses på altertavler helt op mod reformationen. Farverne går tilbage til restaureringen i 1937 og bygger på farverne fra 1767, hvorfra også den malede baggrund med byen stammer. Bundstykket har 15 nødhjælpere eller værnehelgener.
Øster Løgum Kirkes altertavle har i store træk samme form som Taps, med indholdet varierer: Her er der ikke apostle i fløjene, men illustrationer til begivenheder i Lidelseshistorien. Apostlene er i stedet samlet i bundstykket, hvor Kristus troner i midten af apostelrækken. Farvesætningen stammer fra 1700-tallet.
Haderslev-tavlen på Gottorp Slot er angiveligt “angeblich” fra Maria-kirken i Haderslev. Det var længe før den blev domkirke. Men det er ikke klarlagt, om den evt. var blevet fjernet før branden i 1627. Tavlen har samme form som Øster Løgum altertavlen, og lidelseshistoriens billedmotiver i fløjene er de samme. Hovedtavlen her har dog en markant deling i en øvre og en nedre motivrække, hvor figurerne nederst er de største. Der er ikke skårne apostle, men de findes på fodstykkets senere maleri, der som motiv har nadverens indstiftelse.
Skanderup Kirke har en stor og markant altertavle med omkring 30 personer og 5 heste i hovedtavlen. Farvesætningen går tilbage til ca. 1700, og er restaureret senere. Kirkens farvesætning er præget af den grønlige farvetone på altertavlen. Den markante sol og måne på altertavlens bagvæg har været tolket som kristendom over for jødedom, men er mere sandsynligt et udtryk for det universelle i begivenheden på Golgata.
Nustrup Kirke er en af de helt store landsbykirker. Den rummer også den mest figurrige altertavle i Sønderjylland. Den har i hovedtavlen 40 personer ud over Kristus, røverne og englene. I fløjene apostle og helgener. Fodstykket og tavlens 2. og 3. stand har malerier fra 1756, mens en “Veronikas svedjedug” på fodstykkets bagside sikkert er fra tavlens oprindelse. Den blev restaureret i 1954-55 og fremstår i fin stand. Kirken rummer andet middelalderinventar, helt specielt en sjælden “Sankt Hjælper”, en kjortelklædt Kristusfigur på korset.
Møgeltønder Kirke er en markant landsbykirke, som bærer præg af også at være slotskirke til Schackenborg Slot. Den middelalderlige passionsaltertavle blev omkring 1690 udvidet med side- og topstykker. Det er også herfra farvesætningen hovedsagelig stammer. Hovedtavlen har ikke mindre end 9 heste, 5 engle og 20 personer ud over Jesus og røverne.
Løjt Kirke har en af Danmarks smukkeste og mest markante passionsaltertavler, – en baldakintavle, der desuden er en såkaldt simultantavle, der rummer flere begivenheder, der foregår i et forskudt tidsperspektiv. Vi ser således både korsbæringen til Golgata, naglingen til korset, selve korsfæstelsen og gravlægningen. Farvesætningen på hovedtavlen stammer især fra 1738. Hele kirken, herunder også altertavlen, har senest gennemgået en grundig restaurering og istandsættelse fra 1986-98. Tavlen har desuden velbevaret anden og tredje stand med hovedsagelig originale farvesætninger på malerierne fra lidelseshistorien og helgenlegenderne.
Domkirken i Slesvig: Altertavlen fra 1514-1521 er kirkens mest berømte stykke inventar. Den blev skåret af Hans Brüggemann til klosterkirken i Bordesholm. Herfra blev den flyttet til Slesvig Domkirke i 1666. Den er som den eneste genstand uden for kongeriget Danmark optaget i den danske Kulturkanon fra 2006.
Altertavlen står i ubemalet egetræ, og de 392 figurer er særdeles detaljerige og realistiske. De er klædt i samtidens dragter. Detaljerigdommen og realismen er umiskendelige tegn på den begyndende renæssancestil. Det er et mesterværk, der går mange historier om, bl.a. at Hans Brüggemann skulle have fået stukket øjnene ud for ikke at lave én mage til. Det er dog næppe korrekt, men vidner om en forståelse for det helt særlige ved tavlen.
Doris Ottesen har skrevet en meget fin bog med gennemgang af altertavlen, og som også har mange meget fine detailfotos af altertavlen. Bedst er det selvfølgelig at besøge Slesvig Domkirke og opleve tavlen i virkeligheden. Domkirken er for det meste åben, og jeg anbefaler at medbringe en kikkert, så man rigtig kan se de mange detaljer. Jeg har i nedenstående foto-gennemgang ikke indsat tal og tekster, for at vise så mange detaljer som muligt. Men de fleste motiver vil også være kendte fra ovenstående. Billederne er fra i år – 2022 – men jeg har tidligere lavet en beskrivelse under Unesco-opsamlingen, hvor der også er højere opløste billeder af altertavlen.
Helgener
På passionsaltertavlernes fløje finder man meget ofte apostlene, hvor Judas Iskariot, der forrådte Jesus, er erstattet af Johannes Døber eller Paulus, evt, hans “afløser” Matthias.
Helgenerne ses derimod ofte ved siden af passionsfremstillingen på hovedtavlen, evt i fløjene. En særlig gruppe helgener er de såkaldte nødhjælpere, hvoraf de almindeligste er “de 14 hellige” – Vierzehnheiligen – der findes på altertavlen i Hellevad Kirke. I kirken i Taps er der 15 nødhjælpere eller værnehelgener. På Wikipedia findes en fin liste over de almindelige nødhjælpere.
Vedrørende helgener er det en hel historie for sig, om hvorfor de er opstået, om hvem de er, om helgenkult og helgenkåringer. Men de optræder mange steder både på kalkmalerier, på altertavler mv.
Jeg har selv bogen til venstre, som jeg ofte bruger at slå op i, da den både indeholder helgenlegenderne i korte træk, ikonogafiske træk og de historiske fakta.
På altertavlernes hjemmeside altertavler.dk findes en oversigt med meget kortfattede beskrivelser – klik her.
På siden sognekirke.dk findes en mere uddybende oversigt – klik her.
Sidst vil jeg henvise til det omfattende helgenleksikon på den katolske hjemmeside katolsk.dk – klik her.
De helgener, der optræder på de sønderjyske passionsaltertavler er:
Maria med Jesusbarnet – Johannes Døber – Maria Magdalene – Peter – Jakob den ældre –
Anna Selvtredje: Anna er mor til Maria. Hun står ofte med Maria på armen, og som selv holder Jesus på armen.
Sankt Jørgen: Dræber dragen og befrier dermed en by, hvor det var prinsessens tur til at blive ofret til dragen.
Katharina af Alexandria: Ægyptisk prinsesse, der bliver kristen, afslår alle tilnærmelser fra tyrannen, og bliver pisket og bundet til et hjul med pigge, men til sidst halshugget.
Laurentius: Delte kirkens rigdom ud. Blev pågrebet og pegede på de fattige som kirkens rigdom. Dræbt ved at blive stegt på en rist. Meteorerne Laurentius’ tårer 10. august.
Antonius: Eneboer, der kæmper mod fristelser – svin = djævelen. Han hjælper mod ensomhed og er skytshelgen for svineavl.
Christoforus: Ville tjene den stærkeste, og kom til at bære folk over en flod. Så kom Kristus og blev også båret over.
Nikolai: Biskop i Myra udfører undere og hjælper. Bliver en populær helgen og er grundlaget for julemanden Santa Claus.
Barbara: Faderen spærrer hende inde i et tårn, men hun sætter tre vinduer i, og har forbindelse med de kristne. Halshugges.
Dionysios: Biskop i Paris, blev halshugget, men rejste sig og gik bort med hovedet under armen.
Gertrud: Tysk mystiker med Kristusåbenbaringer. Står med kirkemodel. Fremmer Jesu-Hjerte-Andagten.
Vincent: Død under Diocletians forfølgelser. Tortureret og kastet for vilde dyr men beskyttet af ravne. Blev så kastet i havet med en møllesten om halsen.
Erasmus: Biskop, der efter tortur fik tarmene blev rullet op på en rulle.
Til sidst
Doris Ottesen slutter sin bog om Brüggemann- / Bordesholmalteret med et kapitel, der har overskriften: “At se med den troendes øjne“. Det skal man altid gøre sig klart! Man kan iagttage med interesse for kirkekunst og ikonografi, og det kan åbne for mange opdagelser og erkendelser, men kirkerne og kirkekunsten er skabt med sit eget formål.
Biskop Henrik Wigh-Poulsen har udtrykt det sådan i en artikel i KD, hvor jeg dog har skiftet ordet kirke ud med ordet passionsaltertavle i en sætning:
Midt i alt det hele må vi ikke glemme, at kirkerne er opført for at fastholde og fejre den kuldkastende begivenhed, der for altid gjorde alting nyt: Korsfæstelsen og opstandelsen! Men siden kom så meget andet til, som også har fyldt i udsmykning og kirkeliv: troskab, forpligtelse, hengivelse og tilbedelse. Men også hovmod, selvhævdelse, fordømmelse, kampe og intriger.
Alt det kommer også til udtryk i passionsaltertavlerne, og det er måske også derfor, at vi som menighed har kunnet spejle os i dem – på tværs af tiden.
Opdateret 15/10 2022.