Når man træder ind i Hviding Kirke, ca. 8 km sydvest for Ribe, bliver man mødt af mange indtryk. Men blikket rettes hurtigt mod alteret, og man ser med det samme, at det er noget særligt. Det er noget så sjældent som en Rosenkrans-altertavle, og så oven i købet Danmarks fineste!
Når man nærmer sig kirken og går rundt om den, er det tydeligt, at den har en særlig bygningshistorie. Det er en tufstenskirke, der oprindeligt var planlagt som en treskibet kirke, men det blev aldrig fuldført. Men mange andre ting bærer murværket spor af.
Til den nyere historie hører også, at der er en stor mindesten over de unge fra sognet, som omkom som tyske soldater under første verdenskrig. Også en grav over omkomne allierede soldater fra anden verdenskrig findes.
Når man går ind i Hviding Kirke ses lige fremme et kalkmaleri af et skib: En hansestads kogge, som har været et af de skibe, der er sejlet ind ved Hviding for at handle. Løfter vi øjnene, ser vi loftsmalerier fra midten af 1700-tallet. Korbuekrucifikset er fra midten af 1300-tallet, mens korset, der bærer evangelistsymbolerne, og bjælken har gennemgået fornyelser. Døbefonten midt i koråbningen (triumfbuen) er en senromansk font af Wesersandsten. Prædikestolen på den sydlige triumfvæg er fra 1767. Sidealtertavlen på den nordlige triumfvæg er en fløjtavle fra omkr. 1500, hvis midterfelt rummer en Anna-Selvtredje, dvs. Marias mor, Anna, med Maria på sin venstre hånd og Jesus på sin højre hånd. Ved Marias højre side står en uidentificeret helgeninde, muligvis St. Birgitta, og på hendes venstre side står Maria Magdalene. På sidefløjene er mod nord Maria Magdalene og mod syd sikkert også St. Birgitta.
Teksten under midterfeltet: “SANCTI VENERANDI NONADORANDI” er en vigtig kode: “Helgner bør æres, ikke tilbedes“.
Og så til selve altertavlen: Den består af et fodstykke, en predella med 15 Nødhjælpere, en fløj-tavle, hvis midterfelt er en Rosenkrans-fremstilling efter et tryk af Erhard Schön fra omkring 1515. Tavlens fløje indeholder Danmarks eneste fremstilling af ærkeenglen Michaels legende. – På en rejse i Tyskland så jeg en tilsvarende Rosenkrans-altertavle i domkirken i Bamberg, men her var den malet. Den medtages derfor her:
Altertavlens indhold gennemgås på oversigterne her:
Se Hvidingtavlens midterfelt i højopløsning her. – Se en printervenlig version i en PDF-fil.
På British Museums hjemmeside kan Erhard Schöns tavle ses i højopløsning her.
Men hvad er en Rosenkrans?
En Rosenkrans er en bedekrans, dvs. en krans med (træ)perler, som kan hjælpe den troende/bedende til at huske bønnens enkelte dele. Alle religioner og kristne kirkeafdelinger har bedekranse, og den katolske Rosenkrans består af små og store perler, knuder og et krucifiks. – Om Rosenkransen kan man se mere på Den katolske Kirkes hjemmeside – klik her. Men en kort omtale skal gives her:
Rosenkransen består af 5 x 10 perler adskilt af en større, og samlet med 3 perler, en større og et kors eller krucifiks.
Rosenkrans-liturgien begynder med Trosbekendelsen, som fremsiges ved korset efterfulgt af Fadervor ved den første store perle. Ved de tre første perler fremsiges Ave Maria fulgt af en tilføjelse om troen, håbet og kærligheden. Ved de følgende fem led (fem gange 10 perler + en stor) mindes de fem glædens mysterier, de fem smertens mysterier og de fem herlighedens mysterier ved at bede 10 Ave Maria + Fadervor. Der afsluttes igen med de 3 Ave Maria for troen, håbet og kærligheden, og med Fadervor og trosbekendelsen.
AVE MARIA-bønnen er central i Den katolske Kirke generelt og specielt ved Rosenkrans-liturgien. Rigtig mange komponister har sat musik til bønnen. Bedst kendt er Schuberts version, men jeg holder nok mere af Edward Elgars Ave Maria op.2, som kan høres der: Tænd højttaleren, klik her og hør den med Worcester Cathedrals kor.
Her er teksten på Latin og Dansk:
Ave Maria, gratia plena,
Dominus tecum.
Benedicta tu in mulieribus,
et benedictus fructus ventris tui, Iesus.
Sancta Maria, Mater Dei,
ora pro nobis peccatoribus,
nunc et in hora mortis nostrae.
Amen.
Hil dig, Maria, fuld af nåde!
Herren er med dig!
Velsignet er du iblandt kvinder,
og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder!
bed for os syndere,
nu og i vor dødstime.
Amen.
Meningen med Rosenkransen ses illustreret på en vægmaling i Södra Råda Gamle Kirke øst for den store sø Väneren i Sverige.
Her ses det, at Maria plukker den bedendes bønner og rækker dem videre til Jesus. Vi besøgte kirken i 1997 og den er meget mørk, men motivet kan dog anes.
.
.
I Danmark har vi ikke så mange Rosenkrans-altertavler. I Haderslev stift har vi kun to. Det er den lille skabstavle i Ketting Kirke på Als, og den fornemme altertavle i Vedsted Kirke.
.
Men jeg vil henvise til to, som man ikke lige kommer forbi, når man bor i Haderslev: Fodslette Kirke på Langeland – og Engestofte Kirke på Lolland.
I Sæby Kirke i Vendsyssel findes en meget fin Maria-altertavle. Det ses ikke så let, men bag Maria, der står på et podie med udspring i Isais stub, kan anes en Rosenkrans. På detail-billedet har jeg markeret den med en pil.
.
.
.
Selv om vi ikke har mange Rosenkrans-tavler, har vi mange Maria-tavler. De optræder i forskellige former: Madonna-billeder med Jesusbarnet og Den Apokalypteiske Madonna, kaldt sådan efter omtalen i Johannes Åbenbaring kap. 12. Her skal vises tavlen i Skærup Kirke, en skulptur fra Øsby Kirke og en sidealtertavle fra Bedsted Kirke.
.
.
En særlig form for Rosenkrans-skulpturer findes rigtig mange steder rundt i verden. Det drejer sig om Maria-figurer, hvor hun holder en rosenkrans i hånden, kaldet Rosenkrans-Madonna. Hun er da oftest iklædt en hvid dragt med en blå bælte-klædning, der symboliserer renhed og himmel. Her vises en række eksempler. Der findes også tavler, hvor det er Maria med Jesus, som så holder Rosenkransen. Mod middelalderens slutning bliver nogle af de store roser i Rosenkransen erstattet af Jesu vunder (sårmærker) i følge med en særlig bøn. En helt særlig type Maria-tavle skal nævnes, hvor hun bærer en kåbe, som hun holder over menneskene for at beskytte mod “Guds vredes pile” – en forestilling, som vandt frem efter pesten, “den sorte død” omkring 1350 og frem i senmiddelalderen. Den kaldes derfor en Skærmekåbe-Madonna, og på den viste står hun også i en Rosenkrans, oven i købet med Jesu vunder.
Et af de mest specielle steder i verden, når det drejer sig om Kors, Rosenkranse og Maria-skulpturer er “Korshøjen” i Litauen. Her er nogle eksempler på figurer og kranse, som folk har stillet og ophængt der.
Og så lige til sidst:
Jeg er ikke katolik, men optaget af, hvordan TRO får form og udtryk. Og Rosenkransen er en meget udbredt “tros-rekvisit“, og det er spændende, at der også er spor af den i den evangelisk-lutherske danske folkekirke!
Læs om de øvrige religioners og kirkeretningers bedekranse på min side om “Religionsgenstande”.
Opdateret 18/7 2024