Seminarie-gensyn 55 år

Seminarie-gensyn 55 år

Gensyn 55 år efter dimissionen – 11/6 2024 i Jelling

Nu fem år efter vores store jubilæum mødtes vi igen – også en slags jubilæum, for i år er det 60 år siden en del af os begyndte i Præparandklassen.
28 af os, der blev færdige som lærere, var samlede og en nogle havde deres ledsager med, så vi var 37 i alt. Vi mødtes i Seminariegården til et glas bobler. Hovedbygningen og træet er de samme, men ellers er der sket store ændringer i byen. Vejret var lidt småkoldt, og da der også kom lidt dråber, trak vi indenfor i seminariets aula, som vi kendte fra dengang, for det blev bygget, mens vi gik der for mange år siden.
Derfra gik vi til Byens Café, hvor vi spiste frokost sammen, og undervejs var der små festlige indslag, og hvor der var hilsener fra nogle af de, der ikke kunne være med.  Jeg var blevet bedt om at samle nogle billeder “fra dengang”, og der var en del, der havde taget imod opfordringen til at sende mig billeder, som blev vist efter frokosten. Under kaffen gik vi ud for at få taget det traditionelle gruppebillede. Vi drøftede desuden, hvor tit vi skulle mødes fremover, idet vi jo bliver ældre og flere falder fra. Sledes kunne Karen oplyse, at 20 fra de to klasser er afgået ved døden, siden vi forlod seminariet. Vi enedes om, at der reserveres en dag om året, og der blev nedsat et udvalg til det praktiske.
Stor tak til det hidtidige udvalg for for kontakter med hinanden – vi ses næste år!


Se gruppebilledet i større opløsning end ovenfor

Hvis I har et Power-Point program 2010 eller nyere, kan I hente og se billed-tilbageblikket 1964-1969 ved at klikke på billedet. Det varer et øjeblik at hente filen (46 MB) til computeren. Så kan I åbne den og klikke igennem på normal vis.
Så også siden om vores 50-års jubilæum  –  og om vores 45-års sammenkomst  –  og klassebilleder fra dengang.