Omkring 1. november 1905 – fra farfars erindringer ”Livet” side 88 ff.
Han har skiftet pladsen på Sydsjælland ud med en plads på Lolland, og har en ugen fri i forbindelse med flytningen, så han kan nå hjem og besøge sin familie i Hestlund.
”… Men da vi saa kom helt Hjem, og min Moder og mine Brødre førte mig ind i de kendte propre Stuer, og jeg mærkede deres Kærlighed, og mine Brødres Beundring for store Bror, der havde set saa meget af Verden. Da blev mit Hjem igen for mig hvad det havde været før, sikken dejlig varme der var i Kakkelovnen endda det kun var November og tænk de havde faaet Gulvene i begge Stuer malede brune, og Kaffen og de dejlige Kager af Moders egne Hjemmebagte kom paa Bordet lige med det samme, ja det var dejligt at komme hjem til Far og Mor. Se hvor de blomstrede Kopper og Talerkener var skinnende blanke, og Naboerne kom jo ogsaa og Hilste paa mig, og jeg snakkede ordentlig Sjællandsk med dem. Det kan nok være der var meget at snakke om. Jeg skulde jo have alt at vide om hvad der var passeret og mine Brødre skulde rigtig have at vide hvordan der var paa Sjælland.
Og nu skulde vi rigtignok fotograferes mens jeg var Hjemme, min Moder fik ført igennem, at vi en Dag kørte til Silkeborg alle sammen en uhørt Flothed som kostede mange Penge. Jeg havde jo mit ny grønne Tøj og det barberklippede Haar og det syntes de allesammen var meget flot, min Fader sagde ingen Ting. Mine Brødre var også blevet Klippet af min Fader (tætklippet naturligvis) det var jo ikke saa flot som mit, min Fader fik sit blaa Vadmelstøj paa og ny sort Krave og det var ikke noget der skete i hver Uge, og min Moder var i blaa Vadmelsnederdel og brun Fløjlsliv, jo det skulde sikkert nok blive et godt Billede.
Saa kørte vi afsted til Silkeborg i det graa, men farverigt fine Novembervejr. Da vi kom til Hørbylunde Bakke stod vi fire Drenge af Vognen og gik for vi syntes det var Synd at Hestene skulde slæbe os opad den stejle Bakke. Paa Vejen beundrede vi rigtig Naturen og jeg husker vi snakkede om at det var dejligt at bo paa et Sted hvor der var saa smukt som her, der var særlig en Ejendom jeg var saa forlibt i, den ligger omtrent midt paa Bakken paa den høje Skrænt ud mod Vejen, og halvt dækket af Skoven, og jeg udtalte mig om at jeg kunde tænke mig at bo saadan et Sted, men her var min Fader ikke enig med mig, hans Mening var vist at Naturen spillede en mindre Rolle, bare man boede et Sted hvor man kunde tjene Føden det var det vigtigste.
Naa saa kom vi jo til Silkeborg og jeg beundrede Villahaverne ud mod Vejen, noget smukkere synes jeg aldrig jeg havde set. Mærkelig nok har jeg aldrig siden, efter at vi er flyttet til Silkeborg kunnet finde disse smukke og Enestaaende Haver, skønt jeg dog ved omtrent hvor de skulde ligge. Hvordan vi blev Fotograferet og hvordan vi kom Hjem husker jeg ikke, men Billedet blev dog efter vor Mening noget saa vellykket, det var ikke enhver der havde et Familiebillede…”
Karen Marie (Thomsen), Jens Peder, Kristian (bagved), Søren Christian, Ejnar, Kristian Adolf Sørensen
Opdateret 18/2 2023