Inden for en afstand på 100 km. omkring Haderslev findes fem steder, der er med på UNESCO’s verdensarvsliste. Fire af dem på verdenskultur-arvslisten og en på verdensnatur-arvslisten.
Verdensarvslisten omfatter steder, som ud fra bestemte kriterier er blevet erklæret bevaringsværdige af UNESCO. Formålet er at optegne og beskytte steder, som har enestående betydning. Det kan være både naturområder og kulturskabte værdier, der betragtes som menneskehedens fælles arvegods. Det drejer sig om følgende:
Jelling-monumenterne, der blev optaget i 1994.
Vadehavet, der blev optaget i 2014.
Christiansfeld, der blev optaget i 2015.
Hedeby / Danevirke, der blev optaget i 2018.
Nonnebakken og 4 andre vikingeborge, der blev optaget i 2023.
Alle disse steder har jeg et særligt forhold til! I min skoletid i Vejle var vi både på tur til Jelling og til Hedeby/Danevirke/Slesvig. Det var en naturlig del af vores historieundervisning. Også fra Seminariet i Jelling i 1960-erne gik en ekspedition til Hedeby, hvor vores historielærer Leif Ingvorsen bl.a. fik os ind at se udgravningerne i Hedebyområdet, hvad jeg af mærkelige grunde ikke har billeder fra. Vikingeborgene hørte vi om, og ved første lejlighed besøgte jeg som den første Trelleborg – senere fulgte de andre. Også ekskursioner til Ribe og marsken mv. føjede Vadehavet til min bevidsthed. Det blev uddybet, da vi fra Horne Ungdomsskole havde lejrskoleophold i Sydslesvig, og både havde ture til Ejdersted-halvøen og Danevirke/Hedeby/Slesvig. Efter at vi er flyttet til Sønderjylland, er det blevet til mange ture til Vadehavet – både nord og syd for grænsen. Christiansfeld var også tidligt kommet til, men den kom jeg for alvor til at kende, da jeg kom til at have min faste arbejdsplads i Søstrehuset.
Jeg har tidligere lavet opsamlinger om stederne, og dem henviser jeg til efterfølgende, idet navnene er linkede til de sider.
Jelling
er det sted, jeg først fik en tilknytning til, idet jeg gik på Jelling Seminarium fra 1965-1969. Da jeg i 2019 fyldte 75 år, fejrede vi det med frokost på Jelling Kro, for det var samtidigt 50 år siden jeg fik min lærereksamen fra Jelling og 25 år siden Jelling kom på verdensarvslisten.
.
.
Christiansfeld
blev i 9 år udgangspunktet for mit arbejde i missionsselskaberne og Folkekirkens Mission i årene 1998-2006. Vi valgte dog ikke at bosætte os i Christiansfeld, men i Haderslev og så køre frem og tilbage. Det har været spændende at lære Christiansfelds historie nærmere at kende!
.
.
Vadehavet
dækker ikke blot den sydvestlige del af Danmark, men strækker sig helt ned til Holland. Der er både en fantastisk natur og en enestående friserkultur i hele området, som gør det meget spændende at køre rundt derovre. Det er blevet til mange ture og mange billeder!
.
.
Hedeby – Danevirke
er jo en stor del af Danmarkshistorien, selv om de nu ligger i Tyskland. Det var værnet mod fjendtligheder fra syd, men det var samtidig også forbindelsesleddet, som det kom til udtryk i handel og i kulturmøde. Det var også hertil Ansgar kom, at bispesædet blev oprettet, og de senere slesvigske hertuger slog sig ned. I dag er der et fint samarbejde mellem Danmark og Tyskland om de steder, for det er fælles historie og kultur.
Nonnebakken i Odense (+ de fire øvrige vikingeborge)
ser ikke ud af meget, idet vikingeborgens voldanlæg i 1909 blev bortgravet. Det eneste, man i dag kan se, er en svag forhøjning foran den hvide bygning på stedet. Der er dog nu planer om af få markeret, hvor voldanlægget har ligget på den del af området, der er ubebygget.
_ _ _ _ _
Men ud over de 5 verdensarvssteder, ligger der mange andre spændende historiske steder omkring Haderslev. Her skal henvises til nogle, som har tilknytning til de ovenfor nævnte:
Slesvig / Schleswig
blev residensstaden i hertugdømmet Slesvig. Her udbyggede hertugerne Gottorp Slot, der i dag er landsmuseum. Her blev der opført en domkirke og flere klostre.
Der knytter sig mange historiske begivenheder til byen, som rummer spændende seværdigheder – primært Peters-domkirken og Gottorp slot.
.
Grænsen 1864 – 1920
Nu har vi boet 25 år i Haderslev. Vi har mange gange krydset den gamle grænse – også flere steder. Men det har aldrig været systematisk. I forbindelse med den planlagte genforenings fejring i 2020 fik vi fat i en folder om grænsen mellem 1864 og 1920, og hvori der var forslag til en rute, som man kunne følge for at få et indtryk af både forløb og historie. Det gjorde vi!
.
Sikringsstilling Nord
er verdens bedst bevarede forsvarsstilling fra Første Verdenskrig. Den lå lidt tilbagetrukket fra Kongeågrænsen og skulle sikre imod invasion fra nord. Den bestod af bunkers, stillinger, batterier, skyttegravslinjer og meget andet – op mod 1000 enkelte dele. Stillingen kom aldrig i anvendelse og blev delvist ødelagt efter Genforeningen, men de tilbageværende ting er relativt velbevarede.
.
Hærvejen
er det vejstrøg, der tilbage fra oldtiden har gået op gennem hele den jyske halvø. Den har været en handelsrute, vej for kvægdrift til markeder sydpå, militær vej, pilgrimsvej med forbindelse til den Skandinaviske halvø og til de store pilgrimsmål: Rom, Santiago de Compostella og Jerusalem. Dens navn fik den af Hugo Matthiesen da han udgav sin bog omkring 1930. Men den har mange andre navne: Oksevejen, Studevejen, Adelvejen, Pilgrimsvejen osv. Den blev af HM beskrevet som syv dagsrejser fra Viborg til Slesvig, men har altså været længere. Den er i dag kendt som en god vandrerute.
Opdateret 7/1 2024.