Vores arbejdsliv

Aase Elise Boe Sørensen  og  Thorkild Sørensen

 

Aase er handelsuddannet og har efterfølgende taget forskellige kurser, herunder voksenpædagogisk grundkursus. Hun har både været timelærer, beskæftigelsesvejleder på Hammerum Plejehjem, skolemor på Horne Ungdomsskole og sluttede sit arbejdsliv af med det, hun allerhelst ville: som sognemedhjælper ved Gl. Haderslev Kirke. Et arbejde, som hun sluttede pr. 1. august 2006.
Billedet ovenfor er fra afskedsreceptionen.

Thorkild udnyttede sin læreruddannelse både som efterskolelærer og folkeskolelærer. Senere blev det til en skoleinspektør stilling i Hammerum, og til sidst i skoleverdenen blev Aase og Thorkild forstanderpar på Horne Ungdomsskole. Vi havde sagt, at vi ville blive der mellem 10 og 15 år, idet vi ikke gjorde os forestillinger om at skulle blive der til pensionsalderen – det kunne hverken vi selv eller skolen være tjent med.
I sommeren 1997 blev det til en aftale om ansættelse som landskoordinator i Dansk Santalmission. Et missionsselskab, som vi som skole havde støttet på mange måder, da Inger og Philip Engsig Karup var udsendt gennem dem til Bangladesh fra Horne Ungdomsskole.
Thorkild tiltrådte 1. januar 1998 – og ved sammenlægningen med Det Danske Missionsselskab til Danmission pr. 1. januar 2000 overgik han til landssekretærarbejdet. I slutningen af 2001 blev Thorkild bedt om at overtage ledelsen af Folkekirkens Mission, et arbejde han havde indtil 1. december 2006.
Billedet ovenfor er fra afskeds- og overdragelsesreceptionen i Christiansfeld, hvor Thorkild overdrager en FKM-bluse til sin efterfølger Kristen Skriver Frandsen.

Her er lidt mere om vores arbejdsliv i: HaderslevHorneHammerumHolstebro
Klik her for at se flere billeder fra Thorkilds arbejdsliv.

(Opdateret 1/4 2020)