Igen må vi konstatere, at Hamburg er meget mere end blot en by, som man skal igennem for at komme længere væk. Vi havde nogle dejlige dage sammen med René, som ikke havde været inde i byen siden vi mødtes der i 1990. Vi havde lejet en lejlighed i Altona, og derfra tog vi på sejltur ud i den store havn, gik gennem Speicherstadt og besøgte Speicherstadtmuseet, Krydderimuseet og verdens største modeljernbane. På byrundtur i gågader, kanaler og bymiljøer – alt sammen gode oplevelser! Og der er meget mere at komme efter!