Klik på de navne, der er fremhævet med blåt og se mere om de personer.
Udskriv slægtsoversigten som PDF-fil.
Peder Jensen (Per Boe)
Anton Boe Jensen
Mary Emilie Jensen (Kolind)
En gang i 1967 var Aase og jeg sammen med hendes far og mor på Skjern kirkegård (mellem Randers og Viborg), og her tog jeg et billede af en gravsten, som var placeret ved kirkegårdsdiget. Jeg har ikke været helt sikker på, hvem hun var, men det har vi fundet ud af nu. Det viser sig, at Aases oldefar Jens Andersen Maagaard har været gift to gange, og det er hans anden kone, Karen Maagaard f. Jensdatters gravsten.
Det er noget af en skæbnefortælling, der gemmer sig bag de ovenstående data – men ikke ualmindelig for den tid – derfor ridses den op her:
Jens Andersen Maagaard blev gift med Elle Mikkelsdatter den 8/3 1851, da både Jens og Elle var 31 år gammel. På det tidspunkt var han husmand og træskohandler i Løvskal iflg. en folketælling 1860. Syv måneder efter blev Anders født, men han døde 11 dage gammel. Den anden søn, der blev født året efter, blev opkaldt efter sin afdøde storebror Anders. Senere fulgte de tre næste: Kirsten, Mikkel og Peder (Aases farfar). To dage før juleaften 1864 fødte Elle datteren Margrethe, der døde fire dage senere, anden juledag. Efter endnu to dage døde Elle, og moder og datter blev begge begravet på Skjern kirkegård den 3/1 1865.
Jens stod tilbage med fire børn på 4 (Aases farfar), 6, 8 og 11 år, men han giftede sig igen den 8/11 1865 med Karen. Jens var da 45 år og Karen 41 år gammel. Karen blev stedmoder for børnene, men blev også mor til en datter, der blev opkaldt efter Jens’s første kone Elle. Den ældste søn Anders døde som 20-årig i 1872. Jens selv døde efter 10 års ægteskab med Karen i 1875. På det tidspunkt var de ældste “kommet ud at tjene”. Datteren Elle døde som 20 årig i 1891, fire år før moderen, Karen døde i 1895. Aases far Anthon, søn af Peder, blev først født 3 år efter – i 1898 – og har derfor ikke kendt hverken sin farmor eller stedfarmor, men har selvfølgelig hørt om dem begge, og det var derfor, at vi skulle besøge gravstenen dengang i 1967.
Opdateret 9/2 2024