I hele min tid som underviser i kristendomskundskab har jeg gennemgået Luthers liv og lære med mine elever, for de skulle vide noget om, hvem vores Evangelisk-Lutherske Folkekirke er opkaldt efter.
Nu har vi fejret 500-års reformationsjubilæet i 2017, og vi var selv i Wittenberg i den anledning. Det har været en anledning til en genlæsning af nogle vigtige Luther-skrifter. For også i dag er Luther en udfordring for os!
Det har også været en anledning til at samle op på vores besøg ved de kendte Luther-steder, det er blevet til i tidens løb. Det har været spændende ved de forskellige besøg at se alle de tiltag, restaureringsarbejder mv., der er foretaget op mod jubilæet.
Derfor tager jeg i foredraget udgangspunkt i Haderslev – Nordens Wittenberg – og følger Luthers liv og virke, hans opgør, hans teologi og betydning, inden jeg slutter af – igen i Haderslev.
Se også nærmere på følgende sider, der kan give en introduktion til noget af det, som foredraget indeholder:
For 500 år siden stod Luther og kunne ikke andet.
Et Luther-tema: Lov og evangelium.
Luther-rosen.
Luther-jubilæet i Wittenberg 2017.
Opdateret 25/1 2021.