Da Erna Nielsen og Christian Sørensen blev gift i 1940, flyttede de ind i en ejendom i Virklund lige syd for Silkeborg. Her blev Birthe født i den hårde vinter februar 1942. Det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvor ejendommen lå, for hele landsbyen Virklund er i dag en forstad til Silkeborg. 
I foråret 1944 flyttede familien til en ejendom “Dalgården” i Grauballe – måske rettere Asmindegårde i den nordlige del af sognet. Ejendommen ligger i dag på adressen: Grønbækvej 59, 8600 Silkeborg (GPS: N 56,27670 – E 09, 62120)
Akvarellen af ejendommen øverst på denne side er malet af farfars bror Jens Peter Sørensen omkring 1950. 
Her blev Thorkild født 10. september 1944 og døbt i Grønbæk Kirke i en døbefont, der rummer 22 spande vand! Kirken er en af de meget fine jyske granitkirker. Præstegården er bygget af Niels Hurtigkarl 1757 og er i dag fredet. På kirkegården ligger “Fruentimmerhaderen” Jean Arnold Fischer fra Allinggård begravet. Hans forældre lod opføre Grønbæk Hospital i 1778. Lidt nordvest for kirken ligger ruinen af Erik Glippings Jagthytte, hvor han overnattede natten før mordet i Finderup Lade 1286. I det helt taget er området historisk spændende, idet det var beliggende ved Middelaldervejen fra Skanderborg Slot og til Viborg Tingsted. Det var nok også en af årsagerne til, at Benediktinermunkene omkring 1250 byggede Alling Kloster, der i dag er en ruin ved Alling Sø. Men der har i umiddelbar nærhed været klostre også i Tvilum og Vejerslev.
Et historisk kuriosum fortæller en del om de sociale forhold gennem tiderne. I et pantebrev, som blev aflyst i 1944, da far, Chr. Sørensen, købte Dalgården, står der beskrevet, hvorledes der fra 1764 har skullet leveres naturalier mv. til Grønbæk Hospital og andre, og desuden at de udstykkede gårde har ret til at skære tørv i Lysemosen. 
Thorkild havde en god barndom i Dalgården, et husmandssted på 22 tdr. land – svarende til ca. 10-12 hektar. I de følgende år blev de øvrige børn født: Ruth i 1947, Ellen i 1949, Bent i 1953 og Lars i 1956. De blev alle døbt i Svostrup Kirke, Lars i øvrigt samme dag som Birthe blev konfirmeret der. Vi gik i søndagsskole i Grauballe Missionshus. I dag er det ombygget til en Serbisk Ortodoks Kirke – læs mere her. 
Da Thorkild begyndte i Asmindegårde Skole var det lærerinden Marie Lassen, som havde de tre yngste klasser, mens vi fik lærer Frede Rødbro fra 4. klasse. Vi gik kun i skole hver anden dag! Jeg husker tiden som en god skoletid, hvor grunden til mange interesser blev lagt. I min søster Ruths klasse gik sønnen på nabogården Klostergården, Arne Ellestrup, som var min gode kammerat gennem hele barndommen, og vi havde mange gode oplevelser sammen, selv om han var et par år yngre. 
I Asmindegårde (også kaldet Alling Skovby) var der købmand og smed, men ellers var Grauballe den landsby, der havde de øvrige funktioner: Mejeri, forsamlingshus (hvor vi bl.a. hørte skolekoncerter), et par købmænd, bager, tømrer osv. Landsbyens største gård er Grauballegård.
I dag (2019) er landsbyen en forstad til Silkeborg, som den også kommunalt tilhører. Der er et stort supermarked, men ellers er det sparsomt med servicefunktioner. Grauballe er dog kommet i danskernes bevidsthed på grund af fundet af Grauballemanden i 1952. Jeg husker tydeligt fra dengang al den snak der gik både om moselig og om “Røde Kristian”, der var forsvundet på vej hjem over mosen fra Svostrup Kro.
Svostrup Kro ligger ved et gammelt vadested over Gudenåen, hvor vejen fra Skanderborg til Viborg krydsede. Der har været herberg og udskænkning helt tilbage fra 1200-tallet, og den er i dag en fin kro, som kalder sig selv for et arbejdende museum. Den er et godt udgangspunkt for opdagelser i egnen.
I 1957 solgte far (Chr. Sørensen) “Dalgården“. Noget tyder på en tvangsauktion, men det var ikke noget man talte med os børn om! Men jeg husker, at der havde været noget sygdom blandt kreaturerne i årene før. Far blev altså en del af den statistik, der viser et boom af vandring fra land til by i årtiet omkring 1960.
Vi boede nogle måneder i foråret 1957 i et hus i Låsby nær stationsbyen, mens de fandt noget andet at beskæftige sig med. Huset er i dag nedrevet, da vejen skulle rettes ud, og et andet er opført i stedet på adressen: Hammelvej 19, 8670 Låsby. (GPS: N 56,16800 – E 09,84105)
I sommeren 1957 flyttede vi til Vejle, hvor mine forældre havde fundet et lille slagteriudsalg, som de regnede med at kunne ernære sig ved. Det var beliggende på Holmen 18, Vejle. Ejendommen er i dag nedrevet, idet området har ændret sig meget. På den tid var der to købmænd, en bager, en skomager, et ismejeri beliggende på Holmen. Windfeldt Hansens Bomuldsspinderier var den dominerende virksomhed til den ene side og Vejle Gasværk til den anden side af Holmen. Gasværket er lukket og bomuldsspinderierne er afløst af en stor Føtex.
Vi kom til at gå i Langelinie Skole tæt ved (se billeder fra min skoletid med link til vores senere gensyn). Thorkild blev konfirmeret i Vor Frelsers Kirke 1958, ligesom de øvrige yngre søskende senere blev det. Efter et par år begyndte far på Svineslagteriet i Havnegade (i dag Tulip) og senere fik han arbejde på Vejle Dampvæveri på Nørremarken.
Gadens miljø er blevet beskrevet af Eddie Alrø, der som dreng boede lige over for os, på hjørnet af Holmen og Søgade, og som var et par år yngre end mig. Miljøet var helt anderledes der i byen end på landet, og jeg blandede mig ikke meget med gadens børn. Jeg fik mig hurtig en plads som bydreng, først hos Hvidehus Boglade i Nørregade og senere hos købmand Kai Junge på Vesterbro. Her var Vagn Hansen i lære, og vi fik et godt venskab i den tid. Jeg tog min realeksamen i 1963, og efter at have aftjent værnepligt i flyvevåbenet, begyndte jeg på Jelling Seminarium. Jeg fandt mig et værelse på Langelinie i Vejle, hvor jeg boede, mens mine forældre var flyttet til Fredericiagade efter at slagteriudsalget måtte lukke. Senere blev de pedelpar i Vejle Missionshus på Langelinie. Det var mens de boede her, at far omkom ved et færdselsuheld på vej hjem fra arbejde i januar 1968. Senere flyttede mor til Nyboesgade og senere igen til Kjærsgården, hvor hun boede til sin død i 1994. Jeg selv var blevet gift med Aase Boe Jensen i 1967, hvor vi flyttede til Store Bjerggade 6 i Vejle, og jeg tog min lærereksamen i 1969.
Mens jeg samlede billeder mv. til siden, kom jeg til at tænke på, hvad der mon var blevet af min legekammerat Arne fra Klostergården. Via Krak.dk fandt jeg frem til, at han boede i Mariager. Da vi her i sommeren 2021 kom på de egne, tog vi os friheden at ringe på døren. Vi havde en dejlig times tid sammen, hvor vi kunne udveksle erindringer og livsforløb. Det blev et dejligt gensyn efter 63 år. 
Opdateret 5/7 2021